MiFIR fastsætter en handelsforpligtelse. Den gælder for ikke-koncerninterne transaktioner med tilstrækkeligt likvide derivatkontrakter, når de handles af modparter, der er omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR-forordningen).
Anvendelsen af handelsforpligtelsen er defineret i artikel 32 i MiFIR. Artiklen beskriver den proces, som afgør, hvilke derivater der er omfattet af handelsforpligtelsen.
Når først en derivatklasse er omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til EMIR-forordningen, skal ESMA afgøre, om disse derivater (eller en delmængde heraf) skal omfattes af handelsforpligtelsen. Hvis de pågældende derivater bliver omfattet af handelsforpligtelsen, betyder det, at de kun kan handles på et reguleret marked, i en MHF, i en OHF eller på en markedsplads i et tredjeland, der anses for ækvivalent af Kommissionen.
Kort sagt er der to hovedfaktorer, der afgør, om en derivatklasse, der er omfattet af clearingforpligtelsen, også skal omfattes af handelsforpligtelsen:
Markedspladstesten: Derivatklassen skal være optaget til handel eller handles på mindst én tilladt markedsplads.
Likviditetstesten: Derivaterne er "tilstrækkeligt likvide" og omfattet af tilstrækkelig købs- og salgsinteresse fra tredjepart.
Kommissionen har fået beføjelse til at vedtage en delegeret forordning. Denne præciserer yderligere kriterierne for bestemmelse af, om derivater omfattet af clearingforpligtelsen også bør være omfattet af handelsforpligtelsen. Forordningen har nr. 2017/2417 og kan findes her .
Forordningen skaber klarhed over bestemmelse af en derivatklasse eller en relevant del heraf, som er tilstrækkeligt likvid. Forordningen præciserer kriterierne for:
den gennemsnitlige handelshyppighed (artikel 2)
den gennemsnitlige handelsstørrelse (artikel 3)
de aktive markedsdeltageres antal og type (artikel 4)
den gennemsnitlige størrelse af spreads (artikel 5).
Disse angiver tilsammen omfanget af tredjeparts købs- og salgsinteresser (artikel 1).
Visse derivater, der er erklæret omfattet af handelsforpligtelsen, kan alligevel være undtaget. Det gælder bl.a., når der er tale om derivater, der er komponenter i porteføljekomprimering under EMIR-forordningen.