Skemaerne skal bruges til at indsende de oplysninger, der skal afgives forud for det øverste organs godkendelse, dvs. de anbefalinger, der gives til kapitalejerne.
Det omfatter som minimum:
- Det foreslåede højere maksimale loft
- Begrundelsen for indstillingen
Virksomheden skal kunne godtgøre, at oplysningerne er sendt ud til kapitalejerne samtidig med indkaldelsen til generalforsamlingen og at anbefalingen ikke er i strid med aflønningsbekendtgørelsen eller CRD IV.
Senest 8 dage efter beslutningen skal virksomheden informere Finanstilsynet om det øverste organs beslutning.
Herunder om størrelsen for det maksimale loft samt hvorvidt indstillingen fra bestyrelsen blev fulgt eller ej, dvs. der skal indberettes uanset at der på generalforsamlingen ikke kunne mønstres den fornødne støtte til bestyrelsens forslag.
§ 77 a, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om finansiel virksomhed, § 10, stk. 1, nr. 3, litra d, i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, § 20, stk. 2, nr. 3, litra d, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om investeringsforeninger m.v. og § 16, stk. 1, nr. 3, litra d, i bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Indberetningsmetoden er midlertidig og vil blive opdateret i overensstemmelse med et kommende indberetningsskema fra EBA.