Kreditservicevirksomheder

Kreditservicevirksomheder håndterer lån, som ikke bliver betalt tilbage til banker og andre kreditinstitutter. Formålet med kreditserviceloven er både at hjælpe med at undgå, at kreditinstitutter får for mange lån, der ikke bliver betalt tilbage (misligholdte lån), og at beskytte låntagernes rettigheder. Her kan du læse om, hvad en kreditservicevirksomhed er, hvilke krav der gælder, og hvordan du søger om tilladelse.

Det kræver tilladelse fra Finanstilsynet at udøve kreditservicevirksomhed.

Hvis du vil søge tilladelse, finder du de relevante oplysninger her: Ansøgning – Tilladelse til kreditservicevirksomhed | Finanstilsynet

En kreditservicevirksomhed er en virksomhed, der på vegne af en kreditkøber forvalter og fyldestgør rettigheder og forpligtelser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i forhold til en misligholdt kreditaftale eller i tilknytning til selve den misligholdte kreditaftale. Det kan f.eks. være at opkræve penge på vegne af en kreditkøber, som har købt misligholdt gæld, forhandle med låntager eller behandle klager. En kreditservicevirksomhed kan også selv være kreditkøber. Loven finder kun anvendelse på misligholdte kreditaftaler, som oprindeligt er ydet af et kreditinstitut.

En kreditservicevirksomhed kan udføre følgende aktiviteter:

  • Opkrævning eller inddrivelse af penge fra låntageren i henhold til en kreditgivers rettigheder eller til selve kreditaftalen
  • Genforhandling med låntageren i overensstemmelse med vilkår og betingelser, efter instrukser fra kreditkøberen
  • Behandling af eventuelle klager, der handler om kreditgivers rettigheder eller selve kreditaftalen
  • Oplysning til låntageren om ændring i rentesatser, omkostninger eller forfaldne betalinger.

Området er reguleret af:

Området var tidligere reguleret af inkassoloven.

Virksomhedens bestyrelse og direktion, eller indehaveren, hvis det er en enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, skal være egnet og hæderlig – altså have en fit & proper-godkendelse, jf. § 7, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, i kreditserviceloven.

Der er ingen formkrav til ansøgningen om fit & proper-godkendelse, men vi anbefaler, at du bruger oplysningsskemaet på virk.dk: Fit & proper-oplysningsskema

Personer, der ejer kvalificerede andele i en kreditservicevirksomhed, skal opfylde hæderlighedskravene i § 7, stk. 1, nr. 3 og 4, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, i kreditserviceloven. Det gælder både på tidspunktet for ansøgning om tilladelse som kreditservicevirksomhed og løbende herefter.

En kvalificeret andel udgør direkte eller indirekte mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne, eller en andel, der giver mulighed for betydelig indflydelse på ledelsen af kreditservicevirksomhed, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, i kreditserviceloven.

Det gælder både kvalificerede ejere (fysiske såvel som juridiske), ledelsesmedlemmer i de kvalificerede ejere og enhver aktionær (fysisk eller juridisk) med betydelig indflydelse på den kvalificerede ejer.

Finanstilsynet skal have besked, hvis et ledelsesmedlem i en kvalificeret ejer af en kreditservicevirksomhed bliver udskiftet, eller hvis kreditservicevirksomheden får nye kvalificerede ejere. Virksomheden skal sende dokumentation i form af straffeattester og erklæringer på, at personerne opfylder kravene til hæderlighed i § 7, stk. 1, nr. 3 og 4, i kreditserviceloven. Det samme gælder, hvis der sker ændringer blandt aktionærer med betydelig indflydelse på en kvalificeret ejer.

Meddelelse og dokumentation skal sendes til os på finanstilsynet@ftnet.dk. Vi arbejder på at udarbejde en indberetningsblanket til brug herfor.

En kreditservicevirksomhed med tilladelse, som ønsker at levere kreditserviceringsaktiviteter i et andet EU-land, skal give os besked på finanstilsynet@ftnet.dk. Brug gerne Finanstilsynets notifikationsskema.

Meddelelsen skal indeholde følgende oplysninger:

  • Hvilket værtsland kreditservicevirksomheden ønsker at levere tjenesteydelser i, og evt. hvilket andet medlemsland kreditten oprindeligt blev ydet i, hvis det ikke var i Danmark eller værtslandet
  • Adressen på en eventuel filial af kreditservicevirksomheden i værtslandet
  • Identiteten og adressen på en eventuel kreditserviceleverandør i værtslandet
  • Identiteterne på de personer, der styrer kreditserviceringsaktiviteterne i værtslandet
  • Kreditservicevirksomhedens foranstaltninger til at sikre, at interne procedurer og kontrolmekanismer lever op til lovgivningen i værtslandet
  • Bekræftelse af, at kreditservicevirksomheden kan kommunikere på værtslandets sprog eller det sprog, som kreditaftalen er skrevet på
  • Om kreditservicevirksomheden har tilladelse til at modtage og besidde midler fra låntagere. 

Virksomheden kan begynde at levere tjenesteydelser i værtslandet, enten når vi har fået bekræftelse fra værtslandet, eller når der er gået to måneder, siden oplysningerne blev sendt til os.

Virksomheden skal også oplyse os om eventuelle efterfølgende ændringer i oplysningerne. 

 

Kreditinstitutter, herunder filialer af udenlandske kreditinstitutter, som overfører rettigheder i misligholdte lån eller selve det misligholdte kreditaftale til en kreditkøber, skal to gange årligt indberette oplysninger til Finanstilsynet, jf. § 15, stk. 2, i kreditserviceloven. Det samme gælder en kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, som overfører rettigheder i misligholdte lån eller selve den misligholdte kreditaftale, jf. § 18 og 19, stk. 1 og stk. 2, i kreditserviceloven.

Indberetningerne sker via indberetningssystemet Fiona Online i indberetningsskemaet KSERV under indberetningsfamilien KRED. Hvis der ikke er overført nogen rettigheder i perioden, skal der blot indberettes 0.

Find vejledning og indberetningsskema her.

Spørgsmål om indberetning kan sendes til finanstilsynet@ftnet.dk

Et kreditinstitut skal give en potentiel kreditkøber de nødvendige oplysninger om rettighederne i et misligholdt lån eller om selve den misligholdte kreditaftale og, hvis det er relevant, om sikkerhedsstillelse, jf. § 15, stk. 1, i kreditserviceloven.

Den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) har udstedt en teknisk standard (ITS), som kreditinstitutter skal følge. Standarden findes både på engelsk og dansk:

Den engelske udgave: Implementing Regulation (EU) 2023/2083 laying down implementing technical standards for data templates

Den danske udgave: Gennemførelsesforordning (EU) 2023/2083 om tekniske standarder for kreditinstitutters oplysningspligt

En kreditservicevirksomhed kan outsource kreditserviceringsaktiviteter til en kreditserviceleverandør, når en række betingelser er opfyldt, jf. § 10, stk. 1, i kreditserviceloven. Kreditserviceringsaktiviteter omfatter de aktiviteter, der fremgår af kreditservicelovens § 2, nr. 9, og som er opsummeret under fanen ”Hvilke aktiviteter må en kreditservicevirksomhed udføre?” her på siden.

Det er kun selve aktiviteterne, der kan outsources – ansvaret for at leve op til kravene i loven ligger stadig hos kreditservicevirksomheden, jf. § 10, stk. 2, i kreditserviceloven.

Finanstilsynet skal have besked, før virksomheden outsourcer kreditserviceaktiviteter, jf. § 10, stk. 3, i kreditserviceloven.

Virksomheden skal sende outsourcingaftalerne til os på finanstilsynet@ftnet.dk.

Andre outsourcingaftaler, som ikke handler om kreditservice (f.eks. aftaler om dataleverance, betalingsformidling, IT og finans), er ikke omfattet af loven og skal derfor ikke sendes til os.

En kreditserviceleverandør behøver ikke have tilladelse som kreditservicevirksomhed, men må ikke modtage og besidde midler fra låntagere, jf. § 10, stk. 6, i kreditserviceloven.

En kreditservicevirksomhed, som ønsker at outsource kreditserviceringsaktiviteter til et andet land i EU, skal meddele dette til Finanstilsynet og udfylde notifikationsskemaet.

 

En kreditkøber eller den kreditservicevirksomhed, som udfører kreditserviceringsaktiviteter på vegne af kreditkøberen, skal i god tid før den første inddrivelse af gæld skriftligt informere låntageren om, hvor låntageren kan klage, jf. § 21, stk. 2, nr. 9, i kreditserviceloven.

Hvis du er låntager og ønsker at få afgjort en konkret tvist med en kreditservicevirksomhed, skal du indlede en sag ved domstolene. Det gælder både, hvis du er forbruger og erhvervsdrivende – og alene for lån, der oprindeligt er ydet af et kreditinstitut. Øvrige fordringer hører under inkasso.

Klager over fordringer relateret til øvrig inkassovirksomhed sendes til Politiets Administrative Center (PAC). Det er også muligt at orientere eller klage til Forbrugerombudsmanden, som behandler klager over inkassovirksomheder i henhold til markedsføringsloven.

Er kreditservicevirksomheder omfattet af DORA?

SVAR: Kreditvirksomheder er som udgangspunkt ikke omfattet af DORA. DORA fastsætter anvendelsesområdet i artikel 2, stk. 1. Her fremgår kreditservicevirksomheder ikke.