Nyheder og Q&A

Her vil Finanstilsynet løbende svare på ofte stillede spørgsmål og linke til nyheder vedrørende indberetning til Erhvervsstyrelsen.

Ofte stillede spørgsmål til taksonomien

Hvis der mangler et felt til opmærkning, skal virksomheden bruge det nærmest sammenlignelige. Hvis der ikke findes et sammenligneligt felt, skal virksomheden lade være at opmærke informationen. Finanstilsynet vil opfordre alle til at fremsende informationer om manglende felter til regnskabsrapport@ftnet.dk.

Konkret betyder det nærmest sammenlignelige felt, at hvis virksomheden vil opmærke et felt, som ikke er i taksonomien, enten da det aflægges efter praksis, eller at det af andre årsager mangler i taksonomien, så skal virksomheden vælge det felt, der er nærmest sammenligneligt. F.eks. hvis en virksomhed har opdelt deres immaterielle anlægsaktiver i goodwill og i varemærker, og der i taksonomien ikke er felter til opmærkning af goodwill og varemærker, skal virksomheden vælge feltet for immaterielle anlægsaktiver.

Med ”ikke-finansielle dele” mener Finanstilsynet de ikke-regnskabsmæssige elementer af årsrapporten: ledelsesberetning, ledelsespåtegning, revisionspåtegning og noter, der ikke vedrører de finansielle regnskaber. Resultatopgørelsen og balancen vil derimod betegnes som ”finansielle dele”.

Der har i udarbejdelsen af taksonomien været fokus på, at Finanstilsynets taksonomi kan integreres med ESEF-taksonomien, og at der ikke er overlappende opmærkning. Dette vil også gøre sig gældende for fremtidige internationale taksonomier.

Såfremt der ved en fejl er ens felter i en EU taksonomi og Finanstilsynets taksonomi, vil det udelukkende være feltet i EU-taksonomien, der skal opmærkes.

Finanstilsynet modtager feedback på e-mail: regnskabsrapport@ftnet.dk, att. Fuldmægtig Marie-Louise Koch.

Der er i alt 16 hårde kontroller ved indberetning i Regnskab Special med iXBRL. En hård kontrol bliver triggered ved:

  1. Manglende angivelse eller fejl i angivelse af SchemaRef
  2. Anvendelse af ugyldig SchemaRef
  3. CVR nummer mangler eller er forkert
  4. Der er opmærket mere end ét CVR nummer
  5. Der er anvendt komplekse elementer eller funktionalitet, som ikke tillades i taksonomien
  6. Kontekstperiode for indberetning er et uafgrænset tidsrum
  7. Datoer er angivet i forkert form (skal være 'yyyy-mm-dd')
  8. Opmærkningen er angivet i andet format end XBRL
  9. Instansen er angivet i andet sprog end XML
  10. Instansen indeholder linkbaseRef, roleRef eller arcroleRef eller mere end én schemaRef. 
  11. Der er to eller flere nationale ID
  12. Instansen indeholder eksekverbar kode
  13. Rapporttype, periodestart, periodeslut og navn på indberettende virksomhed er ikke udfyldt
  14. Rapporttypen er ugyldig (gyldige er årsrapport, likvidationsregnskab, halvårsrapport, delårsrapport, erklæring om undtagelse fra aflæggelse årsrapport eller tilsvarende engelske betegnelser)
  15. ’Context’ har ’segmenter’
  16. Instansen er angivet i andet format end XHTML

Et bredt flertal i Folketinget er enige i 'stop-the-clock'-direktivændringen fra Kommissionen, som udskyder EU-krav om bæredygtighed.  “Stop-the-clock" blev den 14. april 2025 endeligt vedtaget af rådet for almindelige anliggender, og trådte i kraft d. 16. april 2025. Det betyder, at rapporteringspligten under CSRD udskydes med 2 år for virksomheder, der ikke har rapporteret for 2024, og pligten under CSDDD udskydes med 1 år:

  • Kravet om bæredygtighedsrapportering for store virksomheder udskydes fra 2025 til 2027
  • Kravet om bæredygtighedsrapportering for børsnoterede SMV’er udskydes fra 2026 til 2028
  • Kravene under CSDDD udskydes fra 2027 til 2028 for virksomheder med over 1000 ansatte og en omsætning på mere end 450 mio. EUR i omsætning.

Det brede flertal i Folketinget betyder, at en lang række danske virksomheder allerede nu kan indstille deres arbejde med rapporteringskravene under CSRD. Det er derfor Finanstilsynets anbefaling, at virksomheder, der efter de gældende regler er omfattet af CSRD i 2025 eller 2026, indstiller eventuelt arbejde på opmærkning af årsrapporten, som blev påbegyndt med henblik på aflæggelse af bæredygtighedsrapportering i 2026.

Finanstilsynet skal bemærke, at regler og krav kan ændre sig som følge af den igangværende lovgivningsproces i EU, omnibusforenklingspakken, som sigter mod at reducere og forenkle visse rapporteringskrav til virksomheder. Det kan have betydning for, om din virksomhed bliver omfattet af CSRD. Omnibus-forhandlingerne forventes ikke at være afsluttede før fristen for indberetning af bæredygtighedsrapporter i 2026. Indtil da gælder de nuværende krav til opmærkning af årsrapporten.

Nyheder om indberetning