Fit & proper (oplysningsskema)

Information om fit & proper-vurdering og vejledning om, hvilke krav Finanstilsynet stiller til ledelsesmedlemmer.

Dette gælder for virksomheder omfattet af den finansielle lovgivning  og for virksomheder med begrænset tilladelse i henhold til lov om betalinger.

Oplysningsskema for vurdering af fit & proper findes her.

  • Ansøgere med MitID, som indsender på egne vegne
  • Partsrepræsentanter, der skal indsende oplysningsskema for fit & proper på vegne af en ansøger/klient, som har CPR-nummer og MitID 
  • Partsrepræsentanter, der skal indsende oplysningsskema for fit & proper på vegne af en ansøger/klient, som ikke har CPR-nummer og MitID

Har indsender ikke et MitID, kan man benytte skemaet her

Med oplysningsskemaet skal følgende vedhæftes:

  • Hvis ansøger ikke har et dansk CPR. nummer, skal en kopi af pas vedhæftes.
  • Hvis en partsrepræsentant indsender på vegne af en ansøger, som ikke har MitID, skal der vedhæftes en fuldmagt fra ansøger.
  • Hvis ansøger tidligere er blevet egnetheds- og hæderligheds-vurderet i et andet EU/EØS-land, skal dokumentation for tidligere vurdering vedhæftes.
  • CV
  • Hvis ansøger søger om en stilling som direktør eller nøgleperson, skal en erklæring fra virksomheden om ansøgers egnethed til stillingen vedhæftes.
  • Hvis ansøger søger som bestyrelsesformand i et livsforsikringsselskab, pensionskasse, pengeinstitut, realkreditinstitut eller et skadesforsikringsselskab, skal en kompetence vurdering af egnethed fra virksomheden vedhæftes.
  • Hvis ansøger har relationer, som kan give anledning til en interessekonflikt, skal en redegørelse vedhæftes.
  • Straffeattest - har ansøger været bosat i udlandet indenfor de seneste 10 år, skal der vedhæftes straffeattest fra det pågældende land. 
  • Hvis ansøger har været involveret i strafbare forhold, skal en redegørelse vedhæftes.
  • Hvis ansøger er registreret som dårlig betaler eller har restancer, skal en redegørelse vedhæftes.
  • Evt. en redegørelse og relevant dokumentation for yderligere forhold til brug for vurderingen.
     
Senest opdateret 25-09-2024

Fuldmagt til fit & proper-ansøgning for ansøger uden mit-id