Med fælles europæiske rapporteringsstandarder er direktivet med til at sikre, at virksomheder leverer relevant, sammenlignelig og pålidelig information til investorer, regnskabsbrugere og andre samfundsaktører. Brugerne af rapporteringen kan på den baggrund bedre vurdere, hvordan den enkelte virksomhed arbejder med bæredygtighed, og hvordan virksomheden håndterer bæredygtighedsrelaterede finansielle risici og muligheder.
Anvendelsesområde
CSRD rækker udover den finansielle sektor, idet reglerne gælder for både finansielle og ikke-finansielle virksomheder, der opfylder kriterierne i én af nedenstående kategorier:
Finanstilsynet er tilsynsførende myndighed for de finansielle virksomheder. Tilsynsforpligtelsen omfatter en løbende regnskabskontrol med virksomhedernes års- og delårsrapporter. Kontrollen dækker både de finansielle oplysninger og bæredygtighedsoplysningerne.
Anvendelsestidspunkt og gennemførelsesfaser
CSRD trådte i kraft den 5. januar 2023 og finder anvendelse fra regnskabsåret, der starter 1. januar 2024, med første rapportering i 2025. Frem til regnskabsåret 2028 udvides anvendelsesområdet gradvist. De første og største virksomheder, der er omfattet fra regnskabsåret 2024, skal aflægge første rapportering i 2025. CSRD er suppleret af en delegeret forordning (level 2), der fastsætter de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (omtalt ”ESRS-standarderne”), som virksomheder skal anvende. Den delegerede forordning til CSRD gælder også fra regnskabsåret, der starter 1. januar 2024, med rapportering i 2025 og frem.
CSRD er implementeret i dansk ret ved L 107 Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love , som blev vedtaget af Folketinget den 2. maj 2024 og trådte i kraft den 1. juni 2024.
Hjælp til finansielle virksomheder: Beslutningstræ for bæredygtighedsrapportering Finanstilsynet har udviklet et beslutningstræ, der hjælper finansielle virksomheder med at afgøre, om og hvornår de er omfattet af reglerne for bæredygtighedsrapportering.
Beslutningstræet kan bruges af virksomheder, som enten selv eller gennem en modervirksomhed har hjemsted i et EU- eller EØS-land, eller som har værdipapirer noteret på et reguleret marked inden for EU eller EØS.
Hvem er undtaget fra rapporteringskravene?
Virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD , eller
Virksomheder, der er omfattet af en konsolideret bæredygtighedsrapportering udarbejdet af modervirksomheden.
Frivillig bæredygtighedsrapportering Virksomheder, der ikke er forpligtet til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering, kan vælge at gøre det frivilligt. Det er dog vigtigt at bemærke, at en sådan rapport skal leve op til kravene i regnskabsbekendtgørelserne for henholdsvis kreditinstitutter og forsikringsselskaber, hvis den betegnes som en bæredygtighedsrapport.
Samspillet mellem CSRD og SFDR, TR samt anden EU-lovgivning
CSRD er med til at sikre, at virksomheder kan levere de nødvendige oplysninger, der skal offentliggøres ifølge SFDR og TR. CSRD er tæt forbundet med due diligence-direktivet (CSDDD), som fremmer bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd i hele værdikæden.
Hvad er ESRS-standarderne?
Virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal rapportere om deres arbejde med bæredygtighed efter særlige, obligatoriske europæiske standarder, European Sustainability Reporting Standards (ESRS-standarderne). Der er tale om 12 standarder, der er gældende på tværs af brancher (sektoragnostiske). De første to standarder er tværgående og fastsætter generelle principper, mens de resterende ti standarder er emnespecifikke (inddelt efter hhv. E, S og G) og definerer oplysningskravene i forhold til det enkelte emne.
Virksomheden skal kun forholde sig til de oplysningskrav, der følger af de emnespecifikke standarder, hvis den har konkluderet, at det pågældende ESG-emne er væsentligt baseret på den dobbelte væsentlighedsvurdering. ESRS-standarderne har status som EU-forordninger, der er vedtaget af Kommissionen, og de gælder derfor direkte i alle EU-medlemslande.
Læs mere om ESRS på Erhvervsstyrelsens hjemmeside .
Hvad er en dobbelt væsentlighedsvurdering (”DVV”)?
Den dobbelte væsentlighedsvurdering (”DVV”) er et centralt lovkrav i CSRD og betegner processen med at identificere og prioritere en virksomheds væsentlige indvirkninger, risici og muligheder inden for bæredygtighed (”impacts, risks and opportunities” eller ”IRO’”).
Figur: Dobbelt væsentlighedsvurdering
En DVV skal udføres fra to perspektiver:
Et ”indefra-og-ud”-perspektiv (miljømæssig- og social væsentlighed), dvs. en vurdering af virksomhedens indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
Et ”udefra-og-ind”-perspektiv (finansiel væsentlighed eller bæredygtighedsrisici), dvs. en vurdering af bæredygtighedsfaktorers indvirkninger på virksomheden.
Et bæredygtighedsforhold er væsentligt, hvis det opfylder kriterierne for ét eller begge perspektiver af den dobbelte væsentlighedsvurdering. Der er tale om en skønsmæssig vurdering, som virksomheden foretager. Når en virksomhed vurderer et emne væsentligt, skal virksomheden rapportere i overensstemmelse med ESRS-rapporteringsstandarderne for det pågældende emne.
Læs mere om DVV på Erhvervsstyrelsens hjemmeside .