Det internationale samfund har på det kraftigste fordømt Ruslands invasion af Ukraine. Derfor har EU også siden den 24. februar 2022 vedtaget en lang række forordninger med indgribende sanktioner mod Rusland og Belarus. Sanktionerne gennemføres i EU. En forordningen er en bindende retsakt, der er direkte gældende for personer og virksomheder i EU fra datoen for offentliggørelse i EU-Tidende. Forordningerne er direkte gældende i EU's medlemsstater. Det betyder, at virksomheder, offentlige myndigheder, privatpersoner mv. skal overholde reglerne uden, at der fastsættes særskilt dansk lovgivning herom. Manglende overholdelse af sanktionerne er en overtrædelse af straffeloven og kan medføre bøde eller fængselsstraf.
Der findes en række forskellige typer af sanktioner mod Rusland:
- Forbud mod eksport af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse.
- Forbud mod eksport af produkter, som kan bidrage til Ruslands militære og teknologiske forbedring.
- Forbud mod eksport af produkter og teknologi, som kan bruges til olieraffinering.
- Forbud mod eksport af produkter, som kan bruges i luft- og rumfartsindustrien.
- Udpegning af en række personer og entiteter, som omfattes af indefrysning, herunder Ruslands præsident Vladimir Putin.
- Indrejserestriktioner.
- Finansielle restriktioner, herunder restriktioner på handel med værdipapirer.
Du kan finde mere generel information om sanktionerne på Erhvervsstyrelsens og Udenrigsministeriets hjemmesider.
EU-Kommissionen har offentliggjort en hjemmeside med FAQ om sanktionerne mod Rusland. FAQ'en besvarer bl.a. spørgsmål om de finansielle restriktioner, indefrysning og forsikring. EU-Kommissionen har også udsendt følgende om finansielle virksomheders overholdelse af sanktionerne og ukrainske flygtninges adgang til en konto.
Nedenfor kan du finde nærmere information om betydningen af hovedtrækkene i forordningerne i forhold til de finansielle virksomheder.
Finanstilsynets rolle i forhold til sanktionerne
Finanstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, om de finansielle virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, overholder EU's sanktionsforordninger. Det følger af hvidvasklovens § 47.
Det betyder, at Finanstilsynet alene fører tilsyn med de finansielle virksomheder, men ikke med andre juridiske eller fysiske personer, der måtte overtræde forordningerne.
De finansielle virksomheder er forpligtede til at holde sig opdaterede om sanktionerne og i deres daglige arbejde sikre sig, at de ikke overtræder disse. Det betyder bl.a., at de finansielle virksomhederne skal indefryse alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som ejes eller kontrolleres af de personer, der er oplistet i bilagene til forordningerne. De finansielle virksomheder skal herudover bl.a. sikre sig, at de ikke medvirker til handel med værdipapirer udstedt af kreditinstitutter mv., hvor over halvdelen ejes af personer, som er oplistet i forordningerne. Herudover er der fastsat en lang række yderligere sanktioner. Der henvises til overblikket over sanktionernes betydning for den finansielle sektor nedenfor.
Det er vigtigt at understrege, at Finanstilsynet ikke fører tilsyn med de finansielle virksomheders dispositioner i realtid og således ikke løbende kan overvåge, om en virksomhed måtte foretage overtrædelse af en forordning. Finanstilsynet kan dog gå på tilsyn i de enkelte virksomheder med henblik på at påse, om virksomhederne overholder forordningerne. Her vil Finanstilsynet som udgangspunkt vurdere, om den finansielle virksomheds arbejde, der skal sikre overholdelse af sanktionerne, er tilstrækkeligt. Såfremt Finanstilsynet konstaterer, at de finansielle virksomheder overtræder sanktionsforordningerne, kan Finanstilsynet påbyde virksomhederne at foretage de nødvendige foranstaltninger. Endvidere vil en manglende overholdelse være en overtrædelse af straffeloven, hvorfor sagen vil blive overgivet til politiet
Udover at føre tilsyn med de finansielle virksomheders overholdelse af forordningerne, er Finanstilsynet kompetent myndighed i forhold til at vejlede generelt om EU-forordninger med sanktioner på finansielle tjenesteydelser, investeringer, kreditgivning, långivning, statsobligationer og forsikringer.
Kompetencen til at vejlede om EU-sanktioner på de øvrige områder er fordelt på en række forskellige myndigheder. Fordelingen mellem myndighederne fremgår af Udenrigsministeriets hjemmeside.
Det bemærkes, at Finanstilsynet ikke kan yde konkret rådgivning i forhold til de enkelte virksomheder om, hvordan virksomhederne skal indrette sig i forhold til at overholde sanktionerne. Her skal Finanstilsynet henvise til, at man som virksomhed søger f.eks. egentlig juridisk bistand, hvis man har behov herfor.
Hovedtræk i forordningerne i forhold til de finansielle virksomheder og links
Vejledningen er ikke udtømmende, og Finanstilsynet skal indskærpe, at pligten til at overholde sanktionerne påhviler den enkelte virksomhed, herunder finansielle virksomhed, der selvstændigt og ikke alene baseret på nedenstående beskrivelser skal forholde sig til forordningernes betydning for deres forretning og kundebetjening.
Forordningerne er ganske omfattende og kan blive ændret med kort varsel. Der er i øvrigt ikke med sanktionerne indført totalforbud mod alle former for handel, udveksling af finansielle tjenesteydelser mv. med Rusland. Også derfor er det vigtigt, at virksomhederne selv orienterer sig i de enkelte forordningerne og de ændringer heraf, som måtte komme.
Nedenfor er nogle af de forbud, der gælder på det finansielle område, angivet med eksempler. Eksemplerne er udtryk for Finanstilsynets umiddelbare fortolkning af de pågældende forordningers ordlyd. Rådets forordninger indeholder ikke uddybende forklaringer til, hvordan bestemmelserne skal forstås. Finanstilsynets opfattelse skal derfor tages med forbehold for, at EU-Kommissionen kan komme med fortolkningsbidrag senere, som måtte ændre i forståelsen af bestemmelserne. Finanstilsynet skal derfor henvise til, at man løbende holder sig orienteret herom. Virksomhederne fratages ikke med eksemplerne ansvaret i forbindelse med efterlevelsen af sanktionsreglerne.
I forhold til de finansielle virksomheder er følgende hovedtræk i sanktionerne af betydning for virksomhedernes forretningsmodel: