Praksis for vurderinger af egnethed

Finanstilsynet offentliggør mindst én gang årligt en redegørelse om vores praksis for egnethedsvurderinger af ledende medarbejdere i virksomheder på det finansielle område. Formålet er at give indsigt i, hvad vi lægger vægt på, når vi vurderer, om en kandidat til en direktørpost eller en anden nøgleposition er egnet til en konkret stilling i en konkret virksomhed. Redegørelsen giver en række eksempler på afsluttede vurderinger, som bl.a. inddrager kandidatens viden, faglige kompetence og relevante erfaring.

Egnethedsvurderinger udgør fit-delen i fit & proper-vurderinger. Proper-delen omfatter kandidatens hæderlighed. Redegørelsen indeholder ikke praksis for hæderlighedsvurderinger.

Den første redegørelse om praksis for egnethedsvurderinger blev offentliggjort i 2024.

Redegørelse om praksis for egnethedsvurderinger 2025