Målsætninger for tilsynet
Lov om finansiel virksomhed udgør lovgrundlaget for forsikringstilsynet i Danmark og er i høj grad baseret på Solvens II-direktivet (direktiv 2009/138/EF). I overensstemmelse med Solvens II-direktivet fremgår formålet med reguleringen og tilsynet på forsikringsområdet fremgår af § 344, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter
”Finanstilsynet tilrettelægger den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder samt for forsikringsbranchen, at varetage beskyttelsen af forsikringstagernes interesser.”
På forsikringsområdet er beskyttelsen af forsikringstagerne en essentiel del af formålet med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed derfor lægge vægt på, at forsikringsbranchen varetager beskyttelsen af forsikringstagernes interesser. Som led i det løbende tilsyn med forsikringsselskaberne og -koncernerne medvirker Finanstilsynet derfor til at sikre, at forsikringsselskaberne til enhver tid kan opfylde deres forpligtelser i henhold til forsikringskontrakterne, særligt at selskaberne er solvente, har tilstrækkeligt med forsikringsmæssige hensættelser, investerer i egnede aktiver, overholder principperne om god forretningsskik og har et passende ledelsessystem.
Det følger nærmere, at Finanstilsynet i sin virksomhed skal lægge vægt på holdbarheden af den enkelte virksomheds forretningsmodel. At en forretningsmodel er holdbar betyder, at forretningsmodellen medvirker til forsikringsselskabets levedygtighed, og at gældende lovgivning overholdes. Der er tale om forsikringsselskabets faktiske forretningsmodel, hvilket ikke nødvendigvis svarer til den forretningsmodel, der er beskrevet i selskabets strategidokumenter eller lignende. Finanstilsynet skal ikke alene vurdere eventuelle aktuelle lovovertrædelser, men også se på potentielle fremtidige lovovertrædelser eller problemer. En forretningsmodel kan vurderes uholdbar af mange årsager, og det vil både afhænge af det konkrete forsikringsselskabs type, størrelse og forretninger samt markedsforholdene generelt. For skadesforsikring kan det nævnes, at der i en forretningsmodel for skadesforsikringsselskaber altid vil indgå følgende elementer: Tegning, tarifering og skadesbehandling, herunder hensættelser og genforsikring. Hvis disse elementer enkeltvis eller i kombination ikke har det nødvendige fokus eller indbyrdes afbalancering, kan det føre til fremtidige solvensproblemer på samme måde som manglende styring af aktivrisikoen. Som eksempler på uholdbare forretningsmodeller kan for skadesforsikringsselskaber nævnes tilfælde, hvor forretningsgrundlaget hviler på en forudsætning om vækst uden en gennemarbejdet tarif, eller hvor selskaberne vil komme i alvorlige vanskeligheder, hvis ikke der er tegnet genforsikring – eksempelvis i tilfælde af kraftige storme, store brande, eller accept af store risici. Endvidere kan nævnes tilfælde, hvor skadesforsikringsselskabet har placeret sine aktiver meget koncentreret – f.eks. alene i aktier i en enkelt stor virksomhed, hvorved selskabet har gjort sig afhængig af denne virksomheds overlevelse. For livsforsikring kan det nævnes, at der i en forretningsmodel for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser indgår en række elementer, der har indflydelse på forretningsmodellens holdbarhed, f.eks. det tekniske grundlag som forsikringerne er tegnet på, de indgåede aftaler samt risikostyringen. Hvis disse elementer enkeltvis eller i kombination ikke har den nødvendige kvalitet eller indbyrdes afbalancering, kan det føre til fremtidige solvensproblemer. Det kan således være uholdbart, hvis f.eks. det tekniske grundlag ikke korrekt eller i nødvendigt omfang inddrager de biometriske risici, eller selskabet ikke måler eller styrer markedsrisiciene godt nok.
Tilrettelæggelsen af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed sker ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadesvirkninger, f.eks. risikoen for lovovertrædelser. En forhøjet risiko kan eksempelvis skyldes teknisk kompliceret regulering, en generel erfaring for, at der ofte sker overtrædelser af de pågældende regler, en konkret erfaring med overtrædelser i bestemte virksomheder eller typer af virksomheder eller nye regelsæt, hvor der ofte er en vis gennemførelsestid i virksomhederne.
At Finanstilsynet tilrettelægger tilsynsvirksomheden ud fra et væsentlighedshensyn indebærer ikke, at der er områder af den finansielle lovgivning, som Finanstilsynet ikke skal påse. På de områder, hvor de potentielle risici eller skadevirkninger vurderes at være relativt lave, kan Finanstilsynet i stedet anvende mindre effektive, men også mindre ressourcekrævende tilsynsinstrumenter, såsom stikprøvevise kontroller eller kontroller, som gennemføres, når Finanstilsynet eksempelvis alligevel er på undersøgelse af for forholdet relevante områder i forsikringsselskaberne. Hvor risikoen for skadevirkning vurderes at være meget lav, kan Finanstilsynet vælge, at området ikke løbende påses, men at man alene vil forlade sig på anmeldelser og andre oplysninger, der fremsendes til Finanstilsynet.
Læs mere om Finanstilsynets strategi.
Læs mere om Finanstilsynets mål- og resultatplan.