Lov om finansiel virksomhed, samt bekendtgørelser, vejledninger m.v., der er udstedt i medfør heraf, er omdrejningspunktet for reguleringen af finansielle virksomheder, herunder forsikrings- og pensionsvirksomheder. Som følge af Danmarks deltagelse i Den Europæiske Union skal den nationale lovgivning imidlertid ses i sammenhæng med den europæiske regulering.
Inden Solvens II-regimet blev indført bestod den europæiske regulering af forsikringsområdet udelukkende af direktiver. Men med vedtagelsen af Solvens II-direktivet (direktiv 2009/138/EF), hvor der skete en sammenskrivning af 13 eksisterende forsikringsdirektiver, blev dette set-up ændret, idet der i direktivet indførtes 79 bemyndigelser til vedtagelsen af supplerende regulering. Den supplerende regulering består i dag af delegerede forordninger, gennemførelsesforordninger og retningslinjer.
EU-lovgivning på forsikringsområdet, der gælder umiddelbart i Danmark.
Finanstilsynet offentliggør løbende EU-lovgivning på forsikringsområdet i Finanstilsynets EU-lovsamling.
Nationale love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet, som gennemfører eller er baseret på EU-lovgivning, eller som på anden måde gælder i Danmark.
Finanstilsynet offentliggør løbende national lovgivning og vejledninger på forsikringsområdet i Finanstilsynets lovsamling.