Generelt set består crowdfundingudbud af tre aktører:
- projektejeren, der foreslår det projekt, der skal finansieres
- investorer, der finansierer det foreslåede projekt
- formidlingsorganisation i form af en crowdfundingtjenesteudbyder, der bringer projektejere og investorer sammen gennem en onlineplatform.
Crowdfunding kan være en alternativ kilde til finansiering for virksomheder, da der kan opnås finansie-ring af et projekt ved f.eks. at rejse kapital fra et stort antal investorer, der hver især typisk bidrager med relativt små beløb.
En crowdfundingtjenesteudbyder driver en digital platform, som er åben for offentligheden, for at mat-che eller gøre det lettere at matche potentielle investorer eller långivere med virksomheder, der søger finansiering.
Reguleringen af crowdfundingtjenesteudbydere
For at sikre investorbeskyttelse og et velfungerende indre marked, vedtog EU i 2020 en forordning, der trådte i kraft 10. november 2021 og stiller en række krav til udbydere af crowdfundingtjenester i EU. Med denne regulering stilles der bl.a. krav om opnåelse af en tilladelse for at kunne udbyde investeringsbaseret eller lånebaseret crowdfunding. Crowdfundingtjenesteudbydere, der vil opnå denne tilladelse, skal ansøge herom til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvori udbyderen er placeret. I Danmark er Finanstilsynet den nationale kompetente myndighed.
For eksisterende udbydere af crowdfundingtjenester blev der vedtaget en overgangsperiode, som efterfølgende er blevet forlænget. Overgangsperioden betyder, at crowdfundingtjenesteudbydere, der har udbudt crowdfundingtjenester forud for den 10. november 2021, skal have en tilladelse fra Finanstilsynet senest den 10. november 2023 for fortsat at kunne udbyde deres ydelser.
Ansøgningen om tilladelse skal indeholde en række oplysninger, der samlet set skal betrygge Finans-tilsynet i, at virksomheden lever op til kravene i forordningen. Det betyder specifikke krav om oplysninger til mulige investorer og kunder, ligesom der stilles krav til virksomhedens kreditvurdering af projekter. Desuden er crowdfundingtjenesteudbyderes ledelse underlagt krav om en egnet- og hæderlighedsvurdering i forbindelse med ansøgningen om tilladelse. Det betyder, at ledelsen skal vurderes tilstrækkeligt egnede og hæderlige for at kunne opnå en tilladelse. Hvad ansøgningen skal indeholde, er bestemt i crowdfundingforordningens artikel 12, stk. 2.
Foruden crowdfundingforordningen består reguleringen også af RTS’er (reguleringsmæssige tekniske standarder), som er en række delegerede forordninger, der har til formål at fastlægge mere specifikke elementer fra crowdfundingforordningen. Herudover findes Q&A’s, som er offentliggjort af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), der løbende svarer på spørgsmål fra medlemslandene med det formål at skabe et fælles fortolkningsgrundlag på tværs af Unionens kompetente myndigheder, ligesom crowdfundingtjenesteudbydere kan drage nytte af dem.
Reward- og donationscrowdfunding er ikke omfattet af crowdfundingforordningen.
Lovgivning
Crowdfundingforordningen på dansk
Delegerede forordninger (reguleringsmæssige tekniske standarder, RTS’er):
Om interessekonflikter
Om ansøgningen om tilladelse
Om udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder
Om videnstest og simulering af evnen til at bære tab
Om beregningen af misligholdelsesrater for lån
Om forretningskontinuitetsplanen
Om behandlingen af klager
Om individuel porteføljepleje og for at præcisere metoden til beregning af kreditrisikoen
Om dokumentet med central investorinformation
Forordningen, der forlænger overgangsperioden.