Spørgsmål og svar

Nej, sådanne udbud indgår ikke i beregningen af beløbsgrænsen på 8.000.000 euro. Vær opmærksom på, at fritagelserne i art. 1, stk. 4.

Ja. Beløbsgrænsen beregnes over en periode på 12 måneder. Perioden ændrer sig derfor løbende, idet der ved en 12 måneders periode forstås de seneste 12 måneder på et hvilket som helst tidspunkt.

Ved udbud i danske kroner skal udsteder eller udbyder tilsvarende tage udgangspunkt i Nationalbankens valutakurs ved udbuddets start.

Listing Act har til formål at reducere byrderne for udstederne samtidig med, at investorbeskyttelsen bevares. Særligt ved sekundære udstedelser er der indført byrdelettelser, fordi en stor del af det krævede indhold i et prospekt allerede er offentligt tilgængeligt, og investorerne vil kunne handle på grundlag af disse oplysninger.

Der er med Listing Act indført to nye undtagelser for prospektpligten ved udbud af værdipapirer til offentligheden.

Den første nye undtagelse (art. 1, stk. 4, litra da) medfører, at der ikke er prospektpligt ved udbud af værdipapirer til offentligheden, som skal optages til handel på et reguleret marked eller et SMV-vækstmarked, hvor værdipapirerne er fungible med værdipapirer, der allerede er optaget på det samme marked, som værdipapirerne skal optages på. Det gælder dog kun, hvis:

• de værdipapirer, der udbydes over en periode på 12 måneder, udgør mindre end 30 pct. af det antal værdipapirer, som allerede er optaget til handel på samme marked,
• udstederen af værdipapirerne ikke er genstand for en omstrukturering eller insolvensbehandling, og
• udsteder offentliggør og indsender et fritagelsesdokument i overensstemmelse med bilag IX i prospektforordningen til Finanstilsynet.

Den anden nye undtagelse (art. 1, stk. 4, litra db) medfører, at der ikke er prospektpligt ved udbud af værdipapirer til offentligheden, hvor værdipapirerne er fungible med de værdipapirer, der vedvarende har været optaget til handel på et reguleret marked eller et SMV-vækstmarked i mindst de seneste 18 måneder forud for udbuddet af de nye værdipapirer. Det gælder dog kun, hvis:

• de værdipapirer, der udbydes til offentligheden, ikke udstedes i forbindelse med en overtagelsestransaktion gennem et ombytningstilbud, en fusion eller en spaltning,
• udstederen af værdipapirerne ikke er genstand for en omstrukturering eller insolvensbehandling, og
• udsteder offentliggør og indsender et fritagelsesdokument til Finanstilsynet.

Derudover udvider Listing Act to også tidligere gældende undtagelser og introducerer en ny undtagelse for sekundære udstedelser af værdipapirer, der skal optages til handel.

De to allerede gældende undtagelser, som er blevet udvidet, er art. 1, stk. 5, litra a og b. Her er grænsen for, hvornår en optagelse til handel kunne undtages prospektpligt, blevet udvidet fra 20 pct. til 30 pct. Du kan finde mere om undtagelserne og regneeksempler ved at trykke her.

Som en ny undtagelse (art. 1, stk. 5, litra ab) gælder, at der ikke er prospektpligt for værdipapirer, der skal optages til handel på et reguleret marked, hvor værdipapirerne er fungible med de værdipapirer, der vedvarende har været optaget til handel på et reguleret marked i mindst de seneste 18 måneder forud for de nye værdipapirers optagelse til handel. Det gælder dog kun, hvis:

• de værdipapirer, der udbydes til offentligheden, ikke udstedes i forbindelse med en overtagelse ved et ombytningstilbud, en fusion eller en spaltning,
• udstederen af værdipapirerne ikke er genstand for en omstrukturering eller insolvensbehandling, og
• udsteder offentliggør og indsender et fritagelsesdokument til Finanstilsynet.

Læs mere om fritagelsesdokumenter nedenfor.

Nej, der er ingen grænser for antallet af aktier, der kan udbydes til offentligheden, jf. art. 1, stk. 4, litra db, eller optages til handel, jf. art. 1, stk. 5, litra ba, såfremt betingelserne for undtagelsernes anvendelse er opfyldt. Dette står i modsætning til undtagelserne under art. 1, stk. 4, litra da, og stk. 5, litra a), hvor antallet skal være mindre end på 30 pct. af det antal værdipapirer, som allerede er optaget til handel på det samme marked.

En af betingelserne for at benytte undtagelserne i prospektforordningens art. 1, stk. 4, litra db, og stk. 5, litra ba, er bl.a., at der offentliggøres og indsendes et fritagelsesdokument til Finanstilsynet.

Fritagelsesdokumentet skal indeholde de oplysninger, som er anført i bilag IX i prospektforordningen, og må være højst 11 trykte A4-sider. Fritagelsesdokumentet skal præsenteres og udformes på en letlæselig måde med læsbar skrift og skal udfærdiges på dansk eller engelsk.

Fritagelsesdokumentet skal indsendes til Finanstilsynet og samtidig hermed gøres tilgængeligt for offentligheden i overensstemmelse med prospektforordningens art. 21, stk. 2. Finanstilsynet skal ikke godkende fritagelsesdokumentet.

Alle godkendte prospekter skal være tilgængelige på det websted, hvor de blev offentliggjort, i mindst 10 år. Det kan f.eks. være udsteders eller udbyders websted eller webstedet for det regulerede marked, hvor værdipapirerne blev optaget til handel. Kravet fremgår af artikel 21, stk. 7, i prospektforordningen.

Værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles i forbindelse med en spaltning, kan undtages fra prospektpligt, hvis 1) der udarbejdes et prospektfritagelsesdokument, og 2) de værdipapirer, der er kapitalandele, og som tilhører de enheder, der skal spaltes, allerede er blevet optaget til handel på et reguleret marked inden transaktionen. Det fremgår af artikel 1, stk. 4, litra g, og stk. 5, litra f, sammenholdt med artikel 1, stk. 6b, litra b, i prospektforordningen.

Den engelske formulering entities subject to the division er lidt misvisende oversat til enheder, der skal spaltes i den danske version af prospektforordningen. Det skal ikke forstås som det selskab (eller enhed), der bliver spaltet. Det skal derimod forstås som de enheder, der deltager i spaltningen – altså det indskydende selskab og det modtagende selskab. Undtagelsen kan derfor kun bruges, hvis begge disse selskaber har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked inden spaltningen.

I Danmark har udstedere (og udbydere) pligt til at offentliggøre et godkendt prospekt ved offentlige udbud af værdipapirer, hvis den samlede værdi af udbuddet udgør 8 mio. euro. Det fremgår af artikel 3, stk. 2, litra b, i prospektforordningen sammenholdt med § 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

En warrant er en tegningsret, der giver ret til at købe en underliggende aktie til en bestemt kurs. Ved udbud af warrants skal værdien af de underliggende aktier (kursen) tælles med, når udstedere skal afgøre, om grænsen på 8 mio. euro er nået. Det har ikke betydning, at de udbudte warrants kan tegnes gratis. Det afgørende er, hvor mange penge der potentielt kommer ind i selskabet. Er det potentielle provenu 8 mio. euro eller derover, er udbuddet omfattet af prospektpligt.

Hvis et selskab udbyder gratis warrants til eksisterende aktionærer eller til offentligheden, vil udbuddet være omfattet af prospektpligt, hvis provenuet, der rejses ved tegning af nye aktier som følge af udnyttelsen af warrants, medfører, at selskabet kan rejse minimum 8 mio. euro.

Værdien af de underliggende aktier fastsættes efter aktiens markedskurs eller den eventuelt fastsatte udnyttelseskurs, når grænsen på 8 mio. euro skal opgøres. Værdien skal beregnes ved udbuddets start – og altså ikke i perioden, hvor de udbudte warrants kan udnyttes. Prospektet skal derfor være tilgængeligt ved udbuddets start.

ESMA har en Q&A vedr. prospektreguleringen som kan tilgås her. ESMA’s Q&A 15.7, der omhandler udbud af warrants, kan ikke overføres en-til-en på warrantkonstruktioner, hvor udstedere udbyder gratis warrants til eksisterende aktionærer eller til offentligheden. Warrants rettet mod eksisterende aktionærer eller til offentligheden er ud fra Finanstilsynets vurdering ikke omfattet af ESMA’s Q&A, da der er et hensyn til at undgå omgåelse af prospektreglerne at tage højde for. At udnyttelseskursen ikke skal tælle med ved udbud af warrants, kan i yderste konsekvens betyde, at det bliver muligt at udbyde værdipapirer på 8 mio. euro uden at skulle udarbejde et prospekt.

Nej. Dansk og engelsk er de sprog, som er accepteret af Finanstilsynet jf. lov om kapitalmarkeder § 10, stk. 2. Ved udbud eller optagelse i andre medlemslande end Danmark kan prospektet udarbejdes enten på et sprog, som accepteres i de pågældende medlemslande eller på et sprog, som sædvanligvis anvendes internationalt. Hvis Danmark som hjemland, skal behandle prospektet, skal det være på dansk eller engelsk.

Nej, det er hjemlandets kompetente myndighed, som er godkendende myndighed. Der er dog mulighed for at overføre godkendelseskompetencen.

Prospektforordningen finder anvendelse for værdipapirer, der skal udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, der er beliggende i eller er aktivt i en medlemsstat. Det vil sige, at selve optagelsen til handel på en MHF ikke kræver et prospekt i sig selv. Omstændighederne i den konkrete situation kan dog bevirke, at der foreligger et offentligt udbud og deraf følgende pligt til at offentliggøre et godkendt prospekt.

Nej, der foreligger ikke et gyldigt prospekt, når udbudsperioden er udløbet. En forlængelse af udbudsperioden kræver, at der er godkendt et tillæg til prospektet inden udbudsperiodens afslutning.

Ja, sprogkravene i prospektforordningens art. 27 finder også anvendelse for dokumenter, som er integreret ved henvisning jf. art. 19, stk. 1.

Nej. Gyldighedsperioden på 12 måneder er også gældende for prospekter for omsættelige værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udstedes løbende eller ad gentagne gange af kreditinstitutter. Efter art. 8, stk. 11, i prospektforordningen kan et udbud videreføres efter basisprospektets udløb, hvis der senest på den sidste gyldighedsdato offentliggøres et nyt godkendt basisprospekt.

Ja, medmindre optagelsen til handel på et reguleret marked er omfattet af en af undtagelserne efter prospektforordningens § 1, stk. 5.

Nej, det er ikke sandsynligt, da hensynet til investorbeskyttelsen tilsiger, at Finanstilsynet selv vil udøve godkendelseskompetencen. Vær i øvrigt opmærksom på, at en eventuel overførsel af godkendelseskompetence også kræver accept fra den myndighed, der ønskes henvist til.