EU-niveau
Den EU-retlige regulering er inddelt i fire levels. Inddelingen medfører, at både MiFID II og MiFIR bliver suppleret af yderligere retsakter fra EU.
Level 1
MiFID II og MiFIR.
Level 2
EU-kommissionen vedtager delgerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der præciserer og angiver detaljerne i bestemmelserne, der er vedtaget på level 1.
Level 3
Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed, ESMA, udarbejder retningslinjer, anbefalinger samt Q&A’s. Level 3 indeholder fortolkningsbidrag til både niveau 1 og niveau 2.
Level 4
EU-kommissionen fører tilsyn med, at EU-medlemsstaterne gennemfører lovgivningen på nationalt plan på en ensartet måde.
Dansk ret
Niveau 1
MiFID II er implementeret i dansk ret, da der er tale om et direktiv. MiFIR er en forordning og direkte anvendelig i alle medlemsstater. Den er derfor ikke implementeret i dansk ret.
MiFID II er implementeret ved den nye lov om kapitalmarkeder og ved en ændringslov til lov om finansiel virksomhed. Lovene trådte i kraft den 3. januar 2018.
Niveau 2
Størstedelen af de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter er forordninger og direkte gældende i dansk ret. MiFID II-gennemførelsesdirektivet er implementeret i dansk ret.
Niveau 3
Finanstilsynet er repræsenteret i en række af ESMA’s komiteer og arbejdsgrupper, der arbejder på at udarbejde retningslinjer og anbefalinger samt forslag til tekniske standarder og råd.