Formålet med reglerne er at sikre den nødvendige kvalitet af de centrale markedsdata, som både markedsdeltagere og kompetente myndigheder benytter sig af som led i deres virksomhed og markedsovervågning. Samtidigt sikrer reglerne, at markedsdata bliver leveret på et rimeligt kommercielt grundlag og på en ensartet og ikke-diskriminerende måde.
Lov nr. 650 af 8. juni om kapitalmarkeder sondrer imellem tre kategorier af dataindberetningstjenester:
Reglerne betyder eksempelvis, at virksomheder, der tidligere indberettede transaktionsdata til Finanstilsynet på vegne af værdipapirhandlere iht. MiFID I-direktivet , skal ansøge om tilladelse som ARM. På samme måde skal virksomheder, som tidligere offentliggjorde efterhandelsdata på vegne af værdipapirhandlere, ansøge om tilladelse til at blive en APA.
For at opnå tilladelse som udbyder af dataindberetningstjenester skal en virksomhed opfylde de krav, der gælder for henholdsvis en ARM, APA og CTP. Derudover skal udbydere af dataindberetningstjenester opfylde en række ledelsesmæssige krav, der gælder for alle tre typer af virksomheder.
Læs mere om fælleskravene og kravene for de enkelte udbydere af dataindberetningstjenester ARM , APA og CTP .