Indberetninger om ledende medarbejdere og nærtståendes transaktioner skal ske til Finanstilsynets indberetningsportal OAM.
Du kan som ledende medarbejder enten selv indberette transaktionen eller lade f.eks. udstederselskabet gøre det for dig. Vil du have en anden til at indberette transaktionen, kan du benytte fuldmagtsfunktionen i systemet.
Du kan læse om, hvordan du tildeler en fuldmagt, her.
Det er vigtigt, at du bruger den korrekte kategori til indberetningen. Du skal vælge "Indberet meddelelse" og herunder "Ledende medarbejder".
Når du skal indberette til Finanstilsynet, skal du bruge standardformularen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/523.
Standardformularen findes både på dansk og engelsk:
Standardformular
Template for notification
Vejledning
Første gang du skal indberette til Finanstilsynet, kan det være en hjælp at læse beskrivelsen af standardformularen, så den bliver udfyldt korrekt.
Standardformularen findes her.
I Finanstilsynets Q&A har vi besvaret nogle af de hyppigste spørgsmål i forbindelse med indberetning.
Du skal især være opmærksom på, at juridiske personer også kan være nærtstående til en ledende medarbejder.