Der påhviler den ledende medarbejder en række forpligtelser i henhold til markedsmisbrugsforordningen, herunder en underretningsforpligtelse. Det er derfor vigtigt at få klarlagt, hvem der er ledende medarbejdere.
Den ledende medarbejder er en person med ledelsesansvar hos en udsteder, en deltager på markedet for emissionskvoter eller øvrige enheder nævnt i forordningen, som er en af følgende:
- et medlem af en enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan
- en leder, der ikke er medlem af et af de nævnte organer i a), men som har regelmæssig adgang til intern viden, der direkte eller indirekte vedrører enheden, og som har beføjelser til at træffeledelsesmæssige beslutninger, der påvirker enhedens fremtidige udvikling og forretningsmuligheder.
Dette følger af artikel 19, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, nr. 25, i markedsmisbrugsforordningen.