Omkostningsoplysningskrav

Her kan du læse nærmere om omkostningsoplysningskrav.

Hvad er kravene til omkostningsoplysning af distributører?

Med MiFID II blev distributører (pengeinstitutter, fondsmæglere, finansielle rådgivere mfl.) af finansielle instrumenter pr. 3. januar 2018 omfattet af nye udvidede krav til, hvordan de skal oplyse kunder om omkostninger og gebyrer, som kunden betaler i forbindelse med investering.

Hvad er indholdet i kravene om omkostningsoplysning af distributører?

Oplysningskravene er i dansk ret implementeret i §§ 5 og 8 i bekendtgørelse nr. 191 af 31. januar 2022 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel (investorbeskyttelsesbekendtgørelsen).

Selskabet skal oplyse et samlet omkostningstal både som pengebeløb og i procent. Dertil skal selskabet udspecificere omkostninger og gebyrer betalt for investeringsservice leveret til kunden af distributøren (serviceomkostninger) og omkostninger og gebyrer knyttet til selve produktet (produktomkostninger). Desuden skal præsentationen særskilt vise betalinger, som distributøren har modtaget fra tredjeparter i forbindelse med investeringsservice leveret til kunden. 

Kunderne skal have omkostningsoplysningerne både før salget af et produkt (ex ante) og løbende minimum årligt efter salget (ex post), så længe investor holder produktet i sin portefølje.

Hvad er formålet med krav om omkostningsoplysning?

Kravene har til formål at sikre mere gennemsigtighed for investorerne, så de kan træffe investeringsbeslutninger på et informeret grundlag.

Hvor kan jeg læse mere om omkostningsoplysningskrav?

Læs mere i følgende:

Senest opdateret 24-03-2023