Pengeinstitutter

Privatkunder (forbrugere) har ret til én basal indlånskonto og én basal betalingskonto. Med en basal indlånskonto skal man kunne indsætte og hæve kontanter, modtage kontooverførsler og have adgang til et betalingskort med saldokontrol. Med en basal betalingskonto skal man kunne hæve og indsætte kontanter, udføre og modtage betalingstransaktioner, betale med betalingskort, foretage direkte debiteringer (betalingsservice) og have adgang til netbank.

Forbrugere kan under visse omstændigheder, og i en kort overgangsperiode, have én basal betalingskonto og én betalingskonto svarende til en basal betalingskonto.

I den situation hvor forbrugeren skifter bank, har forbrugeren eksempelvis mulighed for at flytte sine betalingsserviceaftaler fra sin basale betalingskonto i det første pengeinstitut til betalingskontoen i det nye pengeinstitut.

Det kræver dog, at forbrugeren udtrykkeligt har fået besked fra det første pengeinstitut om, at forbrugerens basale betalingskonto vil blive lukket.

En basal betalingskonto er en kontotype, der giver privatkunder og forbrugere mulighed for at hæve og indsætte kontanter, udføre og modtage betalingstransaktioner, betale med betalingskort og foretage direkte debiteringer (betalingsservice). Det er muligt at bruge en basal betalingskonto som sin Nem-Konto.
Alle EU-borgere og personer med lovligt ophold (f.eks. asylansøgere) i et EU-land eller et af EØS-landene har ret til en basal betalingskonto. I Danmark skal pengeinstitutter tilbyde en basal betalingskonto til alle forbrugere med lovligt ophold i et land indenfor EU eller et land, som EU har indgået en aftale med på det finansielle område.
Et pengeinstitut kan dog afslå at oprette en basal betalingskonto, hvis en forbruger:

• ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto.
• allerede har en betalingskonto, som svarer til en basal betalingskonto, i Danmark hos et andet pengeinstitut, medmindre forbrugeren har fået meddelelse om, at vedkommendes betalingskonto i det andet institut vil blive lukket.
• har brugt pengeinstituttet til en strafbar handling, og pengeinstituttet derfor vil forhindre forbrugeren i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal betalingskonto.
• har optrådt anstødeligt eller til gene overfor pengeinstituttets øvrige kunder eller ansatte.
• ikke vil udlevere de oplysninger, som pengeinstituttet skal indhente for at kunne efterleve hvidvasklovens bestemmelser. 

Et pengeinstitut kan ikke nægte at oprette en basal betalingskonto, fordi man ikke har bopæl i Danmark, ikke har MitID eller ikke har et dansk CPR-nr. 

Et pengeinstitut kan heller ikke nægte at oprette en basal betalingskonto med henvisning til, at en forbruger er registreret i RKI.

Et pengeinstitut skal hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter, at det har modtaget en fuldstændig ansøgning om en basal betalingskonto, åbne kontoen eller give afslag.  Pengeinstituttet skal som udgangspunkt give forbrugeren en begrundelse for et afslag og må ikke kræve betaling for dette. Begrundelsen skal gives i papirform eller på andet varigt medium.

En basal indlånskonto er en kontotype, som privatkunder og forbrugere kan benytte til at hæve og indsætte kontanter, gennemføre betalingstransaktioner med et debetkort med saldokontrol og modtage indgående kredittransaktioner. Der er normalt ikke tilknyttet netbank til en basal indlånskonto. Et pengeinstitut kan ikke uden individuel og saglig begrundelse nægte at oprette en basal indlånskonto til en privatkunde/forbruger. 

Et pengeinstitut kan dog godt nægte at oprette eller videreføre en basal indlånskonto, hvis det er sagligt begrundet. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en kunde optræder anstødeligt eller er til gene for pengeinstituttets øvrige kunder eller ansatte, hvis kontoen bruges til ulovlige formål, eller hvis kunden ikke vil udlevere de oplysninger, som pengeinstiuttet skal indhente for at efterleve hvidvasklovgivningen.
Et pengeinstitut kan ikke nægte at oprette en basal indlånskonto, fordi kunden ikke vil give oplysning om gæld eller er registreret i RKI.

Ja, man kan klage til den klageansvarlige i pengeinstituttet. Det er et lovkrav, at alle pengeinstitutter skal have en klageansvarlig. Man kan finde oplysninger om et pengeinstituts klageansvarlige på instituttets hjemmeside, eller man kan få det oplyst ved f.eks. at kontakte sin bankrådgiver. Hvis man ikke er tilfreds med det svar eller den løsning, som den klageansvarlige tilbyder, kan man  klage for Det finansielle ankenævn - se mere her: www.fanke.dk. Finanstilsynet er ikke en klageinstans. Finanstilsynet har ikke kompetence til at behandle konkrete tvister eller sager mellem en kunde og et pengeinstitut. Dog er man altid velkommen til at skrive til Finanstilsynet om et problem, da det er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med finansielle virksomheders generelle overholdelse af den finansielle lovgivning. Hvis et pengeinstitut f.eks. afviser at oprette en basal betalingskonto eller en basal indlånskonto med usaglige begrundelser, vil Finanstilsynet kunne beslutte at tage sagen op generelt overfor pengeinstituttet og bede om en redegørelse for dets praksis. Finanstilsynet vil dog som nævnt ikke kunne hjælpe med en løsning i et konkret tilfælde.

Du har krav på at få en basal indlånskonto og en basal betalingskonto. Lovgivningen regulerer, hvornår en bank kan afvise at oprette disse to kontotyper. Banken kan f.eks. afvise at oprette en basal betalingskonto, hvis du har en konto i en anden bank, som har mindst de samme funktioner som en basal betalingskonto. Men banken kan ikke afvise at oprette en basal betalingskonto eller en basal indlånsskonto, hvis du ikke vil flytte andre bankforretninger til samme institut. Det kunne f.eks. være din ratepension. Disse regler gælder kun for en basal betalingskonto eller en basal indlånskonto.

Når man skal have flyttet en almindelig bankkonto, f.eks. lønkontoen eller sin budgetkonto, må det ikke tage mere end 12 dage. Disse regler gælder derimod ikke for opsparingskonti, pensionsopsparinger og overførsel af investeringsdepoter.

Nej, Finanstilsynet er ikke en klageinstans. Finanstilsynet er en tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med, at finansielle virksomheder generelt overholder den finansielle lovgivning i Danmark. Finanstilsynet har ikke kompetence til at behandle konkrete tvister eller sager mellem en kunde og et pengeinstitut. Dog er man altid velkommen til at gøre Finanstilsynet opmærksom på et problem. Hvis et pengeinstitut f.eks. afviser at oprette en basal betalingskonto eller en basal indlånskonto med usaglige begrundelser, vil Finanstilsynet udfra en vurdering kunne beslutte at tage sagen op generelt overfor pengeinstituttet. Men Finanstilsynet vil ikke kunne hjælpe med en løsning i et konkret tilfælde. Hvis man er utilfreds med sin bank, skal man klage til den klageansvarlige i pengeinstituttet. Det er et lovkrav, at alle pengeinstitutter skal have en klageansvarlig. Du kan finde oplysninger om et pengeinstituts klageansvarlige  på instituttets hjemmeside, eller du kan få det oplyst ved f.eks. at kontakte sin bankrådgiver. Hvis du ikke er tilfreds med det svar eller den løsning, som den klageansvarlige tilbyder, kan du klage til Det finansielle ankenævn.

Alle danskere, der bor i et andet EU-land eller i et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område, har som udgangspunkt ret til en basal betalingskonto i et dansk pengeinstitut. Danskere, der er bosat udenfor EU eller i et andet land, som Danmark ikke har indgået en finansiel aftale med, har derimod ikke ret til en basal betalingskonto i et dansk pengeinstitut. 

Pengeinstitutter må dog gerne tilbyde en udenlandsdansker, bosat i f.eks. Thailand, en konto.

Banker har som udgangspunkt ikke pligt til at tage imod mønter. Det gælder dog ikke, hvis du har en basal indlånskonto, hvor du skal kunne indsætte og hæve kontanter. 

Bankerne har ikke pligt til at have kontantkasser, hvor deres kunder kan hæve penge ved personligt fremmøde. Det er tilstrækkeligt, at kunderne kan hæve kontanter i en hæveautomat. Bankerne skal give deres kunder adgang til at få et betalingskort.

Erhvervsdrivende og foreninger har ret til én basal erhvervskonto, hvis de opfylder visse betingelser om bl.a. hjemsted. Du kan læse mere om betingelserne nedenfor under ”Hvad er en basal erhvervskonto?”

Med en basal erhvervskonto skal man kunne indsætte kontanter op til 20.000 kr. om måneden, hæve kontanter, udføre og modtage betalingstransaktioner, betale med betalingskort og foretage direkte debiteringer.

Erhvervsdrivende og foreninger kan under visse omstændigheder, og i en kort overgangsperiode, have én basal erhvervskonto og én betalingskonto svarende til en basal erhvervskonto.

I den situation hvor den erhvervsdrivende eller foreningen skifter bank, har den erhvervsdrivende eller foreningen eksempelvis mulighed for at flytte sine betalingsserviceaftaler fra sin konto i det første pengeinstitut til den basale erhvervskonto i det nye pengeinstitut.

Det kræver dog, at den erhvervsdrivende eller foreningen kan dokumentere, at dennes eksisterende betalingskonto vil blive lukket.

Det er kun visse institutter, der er forpligtet til at tilbyde en basal erhvervskonto. Se listen nedenfor:

• Danske Bank
• Nykredit Bank
• Jyske Bank
• Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland
• Sydbank
• Spar Nord Bank
• Arbejdernes Landsbank
• Vestjysk bank

En basal erhvervskonto er en kontotype, der giver erhvervsdrivende og foreninger mulighed for at indsætte kontanter op til 20.000 kr. om måneden, hæve kontanter, udføre og modtage betalingstransaktioner, betale med betalingskort og foretage direkte debiteringer. Det er muligt at bruge en basal erhvervskonto som virksomhedens eller foreningens Nemkonto.

Det er kun visse pengeinstitutter, der er forpligtet til at tilbyde en basal erhvervskonto. Du kan se listen nedenfor:

• Danske Bank
• Nykredit Bank
• Jyske Bank
• Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland
• Sydbank
• Spar Nord Bank
• Arbejdernes Landsbank
• Vestjysk bank

Retten til en basal erhvervskonto gælder for erhvervsdrivende med hjemsted og dermed adresse i Danmark, og hvor mindst ét medlem af direktionen har bopæl i Danmark. Hvis virksomheden drives uden en direktion, skal mindst en af de reelle ejere, der ejer mindst 25 pct. af virksomheden, have bopæl i Danmark. Hvis virksomheden drives uden en direktion, og virksomheden ikke har nogle reelle ejere, skal mindst én af de ledelsesansvarlige have bopæl Danmark. 

Retten til en basal erhvervskonto gælder desuden for foreninger, som har vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, og hvor mindst én af de for foreningen tegningsberettigede har bopæl i Danmark.

Et institut kan afslå at oprette en basal betalingskonto, når:

• den erhvervsdrivende eller foreningen ikke leverer de oplysninger, som instituttet stiller krav om for at gennemføre kundekendskabsproceduren efter kapitel 3 i hvidvaskloven
• instituttet i øvrigt har en viden om, en mistanke eller en rimelig grund til at formode, at den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har udført eller vil udføre transaktioner eller aktiviteter, som har medført eller vil medføre underretningspligt efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven.

Et institut kan også afslå at åbne en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening i følgende tilfælde:

• Den erhvervsdrivende eller foreningen har allerede en betalingskonto i Danmark, som svarer til en basal erhvervskonto, medmindre den erhvervsdrivende eller foreningen dokumenterer at have fået meddelelse om, at dennes betalingskonto i det andet institut vil blive lukket.
• Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har udøvet strafbare handlinger mod instituttet, og instituttet derfor vil forhindre disse i at misbruge deres ret til at have adgang til en basal erhvervskonto.
• Den erhvervsdrivende har ikke den fornødne tilladelse til at udøve virksomhed.
• Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har optrådt anstødeligt eller til gene for instituttets øvrige kunder eller ansatte.
• Den erhvervsdrivende eller foreningen kan ikke påvise en reel interesse i at åbne en basal erhvervskonto.
• Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen eller ledelsen af den erhvervsdrivende eller foreningen har tidligere groft eller gentagne gange misligholdt sine forpligtelser over for instituttet.

Et institut kan ikke nægte at oprette en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening, fordi den erhvervsdrivende eller foreningen ligger uden for det forretningsområde eller det geografiske område, som instituttet normalt betjener.

Et institut skal hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter, at det har modtaget en fuldstændig ansøgning om en basal erhvervskonto, åbne kontoen eller give afslag. Instituttet skal som den altovervejende hovedregel give den erhvervsdrivende eller foreningen en begrundelse for et afslag, og instituttet må aldrig kræve betaling for dette. Begrundelsen skal gives i papirform eller på andet varigt medium.

Ja, du kan klage til instituttets klageordning for basal erhvervskonto. Det er et lovkrav, at institutter, som er forpligtet til at udbyde en basal erhvervskonto, skal oprette en klageordning, som behandler og svarer på de klager, som instituttet modtager om basal erhvervskonto. Hvis man ikke er tilfreds med det svar eller den løsning, som instituttet tilbyder, kan man klage til Det finansielle ankenævn Basal Erhvervskonto.

Finanstilsynet har ikke kompetence til at behandle konkrete tvister eller sager mellem en kunde og et institut og er derfor ikke en klageinstans. Dog er man altid velkommen til at skrive til Finanstilsynet om et problem, da det er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med finansielle virksomheders generelle overholdelse af den finansielle lovgivning. Hvis et institut f.eks. afviser at oprette en basal erhvervskonto med usaglige begrundelser, vil Finanstilsynet med udgangspunkt i henvendelsen kunne beslutte at bede instituttet om at redegøre for dets praksis. Finanstilsynet vil dog som nævnt ikke kunne hjælpe med en løsning i et konkret tilfælde.

Erhvervsdrivende og foreninger kan få en basal erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen opfylder visse betingelser om bl.a. hjemsted. Du kan læse mere om betingelserne ovenfor under ”Hvad er en basal erhvervskonto?”.

Lovgivningen regulerer, hvornår et institut kan afvise at oprette basal erhvervskonto. Banken kan f.eks. afvise at oprette en basal erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen har en konto i et andet institut, som har mindst de samme funktioner som en basal erhvervskonto. Men banken kan ikke afvise at oprette en basal erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen ikke vil flytte andre bankforretninger til samme institut. Det betyder, at instituttet f.eks. ikke kan stille krav om, at virksomhedens ejer eller foreningens tegningsberettigede skal flytte sit private engagement til instituttet.

Banken kan kræve, at du kun bruger din private konto til private formål. Hvis du driver erhvervsvirksomhed, kan banken derfor kræve, at du opretter en erhvervskonto. Erhvervsvirksomheder har ret til en basal erhvervskonto under visse betingelser. Du kan læse mere om betingelserne ovenfor under ”Hvad er en basal erhvervskonto?”

Hvis din bank kræver, at du skal have en erhvervskonto, kan det skyldes, at hvidvaskloven stiller krav til bankerne om, at de skal kende deres kunder. Det betyder f.eks., at bankerne skal have et vist kendskab til transaktionerne på deres kunders konti. Det kan derfor være svært for bankerne at få det fornødne kendskab, hvis kunderne blander deres private og erhvervsmæssige midler sammen på en konto.

Erhvervsvirksomheder skal overfor det offentlige anvise en konto i et pengeinstitut, som myndighederne kan udbetale penge til. Dette følger af lov om offentlige betalinger. Erhvervsvirksomheder har ret til en basal erhvervskonto under visse betingelser. Du kan læse mere om betingelserne ovenfor under ”Hvad er en basal erhvervskonto?”

• Danske Bank
• Nykredit Bank
• Jyske Bank
• Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland
• Sydbank
• Spar Nord Bank
• Arbejdernes Landsbank
• Vestjysk bank
• Coop Bank
• Ringkjøbing Landbobank
• Sparekassen Danmark
• Sparekassen Kronjylland
• Lån & Spar Bank
• Sparekassen Sjælland-Fyn
• Middelfart Sparekasse
• Danske Andelskassers Bank

Institutter på denne liste har kun pligt til at tilbyde en basal erhvervskonto, hvis instituttet tilbyder betalingskonti, hvorpå en erhvervsdrivende eller en forening kan indsætte midler, hæve kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner, herunder kredit transaktioner, til og fra tredjemand.

Hvis en dansk bank går konkurs, så dækker Garantiformuen indskud op til 100.000 euro (svarende til ca. 745.000 kr.). Danske pengeinstitutter skal være tilsluttet og yde bidrag til Garantiformuen. Det gælder også danske filialer af udenlandske institutter, der hører hjemme udenfor EU. Danske filialer af udenlandske institutter, der hører hjemme i andre EU-lande eller lande, som EU har indgået en aftale med på det finansielle område, er tilsluttet den garantiordning, som gælder i instituttets hjemland. Hvis du har indskud i en dansk filial af et pengeinstitut, der har hjemland i f.eks. Sverige, vil dit indskud derfor være dækket af den svenske indskydergarantiordning. Tilsvarende er f.eks. indskud i Bank Norwegian dækket af den norske indskydergarantiordning. En række filialer i Danmark af europæiske banker har dog tilsluttet sig Garantiformuens dækning som supplement til den dækning, der ydes af garantiordningen i institutternes hjemlande. Du kan læse mere på Finansiel Stabilitets hjemmeside.

Nej, du skal betale din gæld tilbage. Ved kassekreditter skal du huske at nedbringe gælden.

Hvis din økonomi er så dårlig, at du ikke kan betale din gæld, kan du måske få gældssanering. Du kan læse mere her.

Nej, det må banken ikke. Det følger af rentelovens § 9 b.

Der gælder en 10-årig frist for gæld på konti i banker. 

Hvis du og kreditoren ikke er enige om, at gælden er forældet, må I gå til Fogedretten for at få en afgørelse. Du kan læse mere her.

Hvis du ikke betaler af på din gæld i overensstemmelse med den aftale, du har lavet med långiveren, kan du blive blive registeret som skyldner i f.eks. Experians RKI-register eller Debitor Registret. Det betyder, at du fremover kan få svært ved at få lån.

Læs mere om RKI

Læs mere om Debitor Registeret

Banken kan ikke nægte dig en indlånskonto, fordi du er registreret i Experians RKI-register. En almindelig indlånskonto er en konto, hvor du har mulighed for at modtage løn og penge fra det offentlige samt hæve fra. Du har derimod ikke krav på f.eks. netbank, betalingsservice, kreditkort eller på at optage lån. Alle har ret til en almindelig indlånskonto, medmindre banken har en konkret, saglig begrundelse for at nægte det. En saglig begrundelse for at nægte en kunde en indlånskonto kan være, at kunden opfører sig groft overfor banken, eller at kunden allerede har en indlånskonto i en anden bank (du har lovmæssigt kun krav på én indlånskonto). Det er Pengeinstitutankenævnet, der konkret afgør, om der er tale om en saglig begrundelse.

Forsikringsselskaber må ikke nægte dig at oprette lovpligtige forsikringer, fordi du er registreret i Experians RKI-register. Ansvarsforsikring på motorkøretøj og hundeforsikring er lovpligtige forsikringer. En saglig begrundelse for at nægte at oprette en ansvarsforsikring på motorkøretøj kan derimod være, at der er en restance hos et tidligere selskab i samme motorkøretøj. Restance betyder, er du bagud med betalingen af din gæld.

Kreditorerne, det vil sige dem du skylder penge, kan opkræve rykkergebyrer og gældsrenter fra dig. Og kreditorerne kan sende din sag til inkasso. Ryger din sag til inkasso, får du pålagt inkassoomkostningerne oven i de penge, som du allerede skylder.

Læs om inkassovirksomhed hos Forbrugerrådet

Læs om inkassoomkostninger hos Danske Inkassoadvokater

Læs om rykkere og inkasso hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Hvis du skylder penge, og du ikke betaler, kan din kreditor bede fogedretten om at hjælpe med at indkræve pengene. Det betyder, at der kommer betydelige ekstraomkostninger til fogedretten ved din sag, som du skal betale.

Fogedretten gennemgår dine muligheder for at betale. Hvis du ikke kan betale hele gælden straks, kan du normalt indgå en afdragsordning med kreditor. Hvis ikke du betaler de aftalte afdrag til tiden, kan du risikere, at fogedretten foretager udlæg i f.eks. din bil. Udlæg betyder, at kreditor kan forlange, at f.eks. din bil sælges på auktion, så kreditor kan få sine penge.

Kan du hverken betale straks eller afdrage, og ejer du intet af værdi, kan du afgive en insolvenserklæring til fogedretten. Du afgiver en insolvenserklæring ved at møde personligt i fogedretten og under strafansvar fortælle, at du ikke ejer noget og ikke kan betale din gæld. En insolvenserklæring indebærer typisk, at du ikke kan blive indkaldt til et nyt møde i fogedretten i de følgende måneder.

Må banken sætte min bolig på tvangsauktion, hvis jeg ikke betaler mit boliglån?

Hvis du har lån i en ejer- eller andelsbolig, som du ikke betaler, kan du risikere, at din bolig sættes på tvangsauktion. En tvangsauktion er et "tvangssalg" af en bolig. Tvangsauktionssagen kan iværksættes af en person, som har penge til gode hos ejeren af ejendommen. Det kan f.eks. være banken, som ikke har modtaget terminsydelser. Alle tvangsauktioner over fast ejendom sker i fogedretten. 

Efter en tvangsauktion bliver en eventuel restgæld opgjort. Du hæfter personligt for gæld, som ikke blev dækket af salget af din ejendom. Tvangsauktion kan derfor betyde, at din gæld stiger.

Hvis du har svært ved at betale din gæld, bør du derfor kontakte dem, der har ydet dig boliglån, og tale med dem om mulighederne for at finde en løsning for at undgå en tvangsauktion.

Læs om tvangsauktion hos Domhusstyrelsen 

En bank kan modregne, hvis betingelserne for modregning er opfyldt. Hvis du skylder din bank penge, som banken kan kræve, at du betaler nu, kan banken også modregne gælden i dit indestånde på en konto. 

Banken må dog ikke modregne, så du ikke længere har penge til at have et beskedent hjem og en beskeden levefod. Det betyder f.eks., at banken som udgangspunkt ikke må modregne i sociale ydelser. Hvis din bank ikke må modregne gæld, betyder det dog ikke, at gælden ophører med eksistere, og at banken kan kræve morarenter.

Du kan læse mere om modregning her.

Ja, det må banken under visse omstændigheder. Det kaldes modregning. En bank kan modregne, hvis betingelserne for modregning er opfyldt. Hvis du skylder din bank penge, som banken kan kræve, at du betaler nu, kan banken også modregne gælden i dit indestånde på en konto. 

Banken må dog ikke modregne, så du ikke længere har penge til at have et beskedent hjem og en beskeden levefod. Det betyder f.eks., at bankerne som udgangspunkt ikke må modregne i sociale ydelser. Hvis din bank ikke må modregne gæld, betyder det dog ikke, at gælden ophører med eksistere, og at banken kan kræve morarenter.

Du kan læse mere om modregning her.

Banken må ikke modregne, så du ikke længere har penge til at have et beskedent hjem og en beskeden levefod. Det betyder også, at bankerne som udgangspunkt ikke må modregne i sociale ydelser. Selvom din bank ikke må modregne gæld, betyder det dog ikke, at gælden ophører med eksistere, og at banken kan kræve morarenter.

Du kan læse mere om modregning her.

Du kan låne penge til en ny bil, sofa eller noget helt tredje i banken og hos forskellige forbrugslånsvirksomheder. En forbrugslånsvirksomhed er en låneudbyder, som primært formidler lån via nettet. Et lån gennem en forbrugslånsvirksomhed hedder f.eks. kviklån, mikrolån, forbrugslån, kontokort eller løbende kredit tilknyttet et kontokort. I banken får du typisk en kassekredit, et kreditkort eller et forbrugslån, hvis du vil låne til forbrug. Mange butikker samarbejder med enten banker eller forbrugslåns-virksomheder, så du kan låne penge i form af en kredit direkte i butikken.

Ja, der er regler for, hvor meget du skal betale for forbrugslån. Et forbrugslån må maksimalt have en ÅOP (årlig omkostning i procent) på 35 pct. Der er også en grænse for, hvor meget du maksimalt kan betale for et forbrugslån – nemlig 100 pct. oven i lånets værdi. Det betyder, at hvis du f.eks. optager et forbrugslån på 10.000 kr., så skal du maksimalt betale 20.000 kr. tilbage for lånet i alt, inkl. renter, gebyrer og afdrag.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du har optaget et forbrugslån før den 1. juli 2020, kan der gælde andre aftalevilkår, og dermed også en anden ÅOP.

Finanstilsynet holder øje med, om forbrugslånsvirksomhederne og bankerne overholder loven.

Hvis du vil låne penge til forbrug, skal banken eller forbrugslånsvirksomheden vurdere din kreditværdighed som kunde. Det betyder, at du skal give oplysninger om din økonomi, f.eks. i form af lønsedler, årsopgørelser, budget eller andet. Din alder og dit køn kan også indgå i vurderingen. For at sikre sig, at du har råd til at betale dit lån tilbage, kan banken eller forbrugslånsvirksomheden desuden tjekke, om du står i RKI, som er et register over dårlige betalere – altså låntagere, der ikke afdrager på deres lån, eller som på anden måde ikke overholder låneaftalen. For nogle banker og forbrugslånsvirksomheder er din registrering i RKI ingen hindring for at få et forbrugslån, for andre er det.

Uanset om du låner penge i en bank, en forbrugslånsvirksomhed eller af en privatperson, må forbrugslånet maksimalt have en ÅOP på 35 pct. Hvis du har optaget et lån hos en privatperson med en ÅOP på mere end 35 pct., har du ikke pligt til at betale mere end det lånte beløb tilbage.

Private lån er desuden omfattet af et omkostningsloft. Det betyder, at du maksimalt skal betale det dobbelte af lånet tilbage i alt med renter, gebyrer og afdrag. Optager du f.eks. et lån på 600 kr., vil du maksimalt i alt kunne pålægges at betale 1.200 kr. tilbage. Hvis du står en situation, hvor du samlet set har tilbagebetalt mere end 100 pct. af hovedstolen, altså det beløb, som det oprindelige lån lød på, kan du kræve, at få den andel, der overstiger 100 pct., tilbage.

Hvis du låner penge af privatpersoner, så vær opmærksom på, at lån mellem private som udgangspunkt ikke er omfattet af Finanstilsynets tilsyn.

Hvis du skal optage et lån, anbefaler Finanstilsynet, at du gør det ved en professionel långiver, der har tilladelse til at låne ud til forbrugere. Banker og forbrugslånsvirksomheder er professionelle långivere. Det betyder, at Finanstilsynet holder øje med, at de overholder lovgivningen på området. Du kan tjekke, om långiveren har tilladelse, på Finanstilsynets hjemmeside: Finanstilsynets virksomhedsregister.

Kreditgivere skal overholde en række regler, hvis de vil yde et lån. Det omfatter f.eks. reglerne om kreditværdighedsvurdering af kunden. En kreditværdighedsvurdering er en vurdering af forbrugerens økonomiske forhold, som skal vise, om den enkelte forbruger har råd til at tage det pågældende lån. En kreditgiver har dog ikke pligt til at give dig et lån, selvom alle formelle regler og forudsætninger er opfyldt. Dvs., at en kreditgiver ikke har pligt til at yde dig et lån, selvom din økonomi i øvrigt er sund. Det er en forretningsmæssig overvejelse hos den enkelte kreditgivver, der træffer beslutning i overensstemmelse med sin kreditpolitik.

Som udgangspunkt skal du betale din gæld tilbage. Hvis din økonomi er så dårlig, at du ikke kan betale din gæld, kan du måske få gældssanering. Du kan læse mere her. 

En kreditgiver har pligt til at foretage en kreditværdighedsvurdering af låntager, inden lånet ydes. Det følger af kreditaftalelovens § 7 c og lov om forbrugslånsvirksomheder § 9. Formålet med kreditværdighedsvurderingen er at sikre, at låntager ikke bliver overgældssat og dermed ikke kan betale lånet tilbage. Hvis kreditgiver ikke har foretaget en kreditværdighedsvurdering, kan lånet blive erklæret for ugyldigt.  

Forbrugerombudsmanden har kendt flere lån ugyldige, fordi en kreditværdighedsvurdering ville have vist, at forbrugerne slet ikke havde de økonomiske forudsætninger for at overholde låneaftalerne. Når låneaftalerne er ugyldige, skal forbrugerne kun tilbagebetale selve lånebeløbet, men ikke renter og omkostninger - herunder misligholdelsesomkostninger. De indbetalinger, som forbrugeren evt. allerede har foretaget på lånet, kan modregnes i lånebeløbet.

Hvis du mener, at en kreditgiver har foretaget en mangelfuld kreditværdighedsvurdering i forbindelse med dit lån, kan du indbringe sagen for Det Finansielle Ankenævn. Finanstilsynet har ikke mulighed for at behandle klager om en konkret tvist.

Du kan læse mere om, hvad der ligger i kreditgivers pligt til at foretage en kreditværdighedsvurdering, i Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vejledning om kreditværdighedsvurdering.

For alle låneaftaler mellem private (bortset fra boligkreditaftaler) gælder et loft for de årlige omkostninger i procent, også kaldet ÅOP-loft på 35 pct. Hvis du har indgået en låneaftale med en ÅOP på over 35 pct., har du kun pligt til at betale långiver det beløb, som svarer til lånets hovedstol – altså det beløb, som det oprindelige lån lød på.

Udover ÅOP-loftet gælder desuden et loft over de totale omkostninger, det såkaldte omkostningsloft på 100 pct. Det betyder, at hvis du f.eks. optager et lån på 600 kr., vil du maksimalt i alt kunne pålægges at tilbagebetale 1.200 kr. Hvis du samlet set har betalt mere end 100 pct. tilbage til långiver af det beløb, du oprindeligt lånte, altså hovedstolen, kan du kræve at få tilbagebetalt den andel, der overstiger 100 pct.

Hvis du oplever problemer med en privat långiver, kan du få gratis hjælp hos en af de mange økonomi- og gældsrådgivninger, som findes. Find rådgivning på Vidensfunktionens hjemmeside: Rådgivningstilbud - Vidensfunktionen.

Du kan også søge gratis mundtlig advokathjælp via Advokatvagten rundt om i landet. Se Advokatsamfundets hjemmeside for yderligere information: Advokatvagten | Advokatsamfundet. Finanstilsynet kan ikke hjælpe dig med privat rådgivning eller afgøre din konkrete tvist med en privat långiver.

Hvis långiver anvender inddrivelsesmetoder, som er i strid med straffeloven, skal du anmelde det politiet.

Ulovlige inddrivelsesmetoder er f.eks.:

• trusler om vold, herunder personligt fremmøde på din bopælsadresse
• chikane og personkrænkelse, herunder kontakt til familie, pårørende /eller din arbejdsgiver
• trusler om misbrug af dine personoplysninger, herunder videregivelse af dine oplysninger

Oplever du noget af ovenstående, skal du kontakte politiet på telefon 114. Du kan læse mere om anmeldelse ved personligt fremmøde på en politistation her: Anmeld kriminalitet | Politi.

Hvis du har fået misbrugt dine identitetsoplysninger, så kan du læse mere på politi.dk: Undgå misbrug af identitets- og kortoplysninger | Økonomisk svindel på nettet | Politi.

Du kan også søge vejledning på Cyberhotline for digital sikkerhed på telefon 33 37 00 37 eller Sikkerdigitals hjemmeside: Cyberhotline.

Du skal hurtigst muligt henvende dig til kortudstederen, som kan spærre dit kort. Det er som udgangspunkt udstederen af dit betalingskort, der hæfter for størstedelen af beløbet ved andres misbrug af dit kort. Du kan i nogle tilfælde skulle betale hele eller en del af misbruget selv.
Reglerne findes i lov om betalingstjenester, som tilses af Forbrugerombudsmanden. Du kan også læse mere her.

Hvis du og kortudstederen er uenige om, hvem der hæfter for misbruget, kan du klage til den klageansvarlige. Hvis du stadig ikke er enig i den klageansvarliges svar, kan du indbringe sagen for Det finansielle ankenævn.

Digitaliseringsstyrelsen har oprettet en hotline, hvor du kan få rådgivning, hvis du har været udsat for identitetsmisbrug. Hotlinen er åben døgnet rundt alle dage hele året rundt. 

Tlf.: 33370037
Du kan også læse mere her.

Hvis du er utilfreds med dit pengeinstitut, kan du henvende dig til pengeinstituttets klageansvarlige. I Danmark er det et krav, at alle pengeinstitutter skal have en klageansvarlig. Du kan finde oplysninger om, hvem der er pengeinstituttets klageansvarlige, på instituttets hjemmeside, eller du kan få det oplyst ved f.eks. at kontakte din bankrådgiver. En klageansvarlig kan hjælpe i de situationer, hvor man er uenig med sit pengeinstitut, og der derfor er opstået en tvist. 

Som kunde i et pengeinstitut kan du også klage over pengeinstituttet til Det finansielle ankenævn. Du finder nærmere information på ankenævnets hjemmeside.

Finanstilsynet har ikke mulighed for at gå ind i konkrete tvister eller sager mellem en kunde og et pengeinstitut. Finanstilsynet er ikke klageinstans i forhold til, hvordan et pengeinstitut har ageret overfor en enkelt kunder. Finanstilsynet kan heller ikke bistå en kunde i kontakten med pengeinstituttet ved f.eks. at rette henvendelse til det pågældende pengeinstitut for at kunne afklare eventuelle spørgsmål, viderebringe kundens synspunkter mv.

Bankerne skal efterleve Hvidvaskloven, som blandt andet kræver, at bankerne kender deres kunder, herunder have et vist kendskab til transaktionerne på deres kunders konti. Spørgsmål og svar om hvidvask.