Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har gennem de senere år konstateret, at flere långivere ikke har vurderet, om forbrugere ville kunne tilbagebetale de ansøgte lån, inden lånene blev bevilget. I løbet af det seneste år har fogedretterne også afsagt en række kendelser om, at långiveren har ydet et lån uden at have foretaget den lovpligtige vurdering af forbrugerens kreditværdighed.
Derfor har Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden nu udarbejdet en vejledning for at forebygge uansvarlig långivning og overgældsætning som følge af manglende kreditværdighedsvurderinger.
Vejledningen stiller ikke krav om, at alle långivere skal anvende én bestemt metode til at udføre kreditværdighedsvurderingen. Vejledningen udelukker heller ikke, at forbrugere med et lavt rådighedsbeløb kan låne penge, hvis långiveren har vurderet, at forbrugeren vil være i stand til at betale ydelserne inklusive afdrag på den nye kredit på trods af forbrugerens beskedne rådighedsbeløb.
Vejledningen har været i høring hos en række brancheorganisationer. Efter høringen er det bl.a. blevet tydeliggjort, at de krav, som fremgår af vejledningen, følger af selve forpligtelsen til at kreditværdighedsvurdere forbrugere inden bevilling af lån.
Forbrugerombudsmanden har nu behandlet mere end 220 låneaftaler, hvor Forbrugerombudsmanden har vurderet, at aftalerne, var ugyldige, fordi långivernes manglende kreditværdighedsvurdering medførte at forbrugerne blev overgældsatte. Forbrugerombudsmanden har udarbejdet en oversigt over fakta om de omhandlede lån, som bl.a. viser, at 36 % af lånene har en ÅOP på mindre end 35 %, som svarer til det ÅOP-loft der blev indført i lov om forbrugslånsvirksomhed den 1. juli 2020. Du kan se oversigten her.
Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard-Nielsen siger:
”Vi har lavet en vejledning om kreditværdighedsvurdering sammen med Finanstilsynet som en hjælp til de långivere, som ønsker at være sikre på at overholde loven.”
”Selvom der nu er indført et ÅOP-loft, viser vores behandling af over 220 lånesager, hvor forbrugere er blevet overgældsatte, at der er behov for en vejledning om kreditværdighedsvurdering. I mere end en tredjedel af lånesagerne kostede lånet mindre end 35 % i årlige omkostninger.”
Finanstilsynet har i 2019 gennemført en undersøgelse af forbrugslånsbanker og har givet påbud til to banker, hvis kreditværdighedsvurdering var mangelfuld. Finanstilsynet vil i år følge op med konklusionerne på endnu en undersøgelse af en række banker udført i 2020.
Finanstilsynet har givet 3 forbrugslånsvirksomheder tilladelse og er i gang med af behandle knap 40 ansøgninger. For at en forbrugslånsvirksomhed kan få tilladelse, skal den have forsvarlige procedurer for at gennemføre en kreditværdighedsvurdering.
Vicedirektør Rikke-Louise Ørum Petersen siger:
”Den nye vejledning er tænkt som en hjælp til alle virksomheder, som skal udføre en kreditværdighedsvurdering. Det er et vigtigt redskab i at sikre, at forbrugerne ikke ender med at være overgældssat.
Vejledningen indeholder både en samlet beskrivelse af de krav, der følger af kreditaftaleloven og retspraksis, og praktiske anvisninger på, hvordan man kan opfylde disse krav. Men den er ikke et diktat.”
Lovgrundlaget:
Långivere har siden 2010 været forpligtet til at vurdere forbrugeres kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, inden de bevilger kredit eller væsentlige forhøjelser af kredit. Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1 og 2, som implementerer forbrugerkreditdirektivets artikel 8:
”§ 7 c. Kreditgiveren skal inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.
Stk. 2. Hvis kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal kreditgiveren ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om forbrugeren. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb skal kreditgiveren atter vurdere forbrugerens kreditværdighed.
[…]”
Det fremgår af lovbemærkningerne til kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, at vurderingen af forbrugeres kreditværdighed skal ske med henblik på at vurdere, om forbrugeren vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag på kreditbeløbet, og ikke med henblik på at vurdere kreditgiverens tabsrisiko.
Det fremgår også udtrykkeligt af lovbemærkningerne, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgørende oplysninger, der efter kreditgiverens skøn kan indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer.
Indhenter kreditgiveren oplysningerne hos forbrugeren, fremgår det af EU-domstolens praksis, at simple, uunderbyggede erklæringer fra forbrugeren ikke i sig selv kan kvalificeres som fyldestgørende oplysninger, hvis de ikke er vedlagt dokumentation.
Pligten til at vurdere forbrugeres kreditværdighed inden kreditgivere bevilger kreditter med ubetydelige omkostninger, der skal betales tilbage inden 3 måneder, eller kredit i form af overtræk, følger af lov om forbrugslånsvirksomhed § 9, stk. 1 og 2:
”§ 9. Er en kreditaftale ikke omfattet af § 7 c i lov om kreditaftaler, skal en forbrugslånsvirksomhed inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.
Stk. 2. Bliver forbrugslånsvirksomheden og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal forbrugslånsvirksomheden ajourføre de finansielle oplysninger, som forbrugslånsvirksomheden har om forbrugeren. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb skal forbrugslånsvirksomheden atter vurdere forbrugerens kreditværdighed.
[…]”
Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens vejledning om kreditværdighedsvurdering