Q&A for ansøgninger om markedsføring til detailinvestorer

Generelt skal en FAIF have en tilstrækkelig likviditetsstyring for en AIF, når den ønsker at markedsføre AIF’en til detailinvestorer. Dette er særligt vigtigt, når den AIF, der ønskes markedsført, har løbende emission og indløsning og ikke er en lukket fond.

Likviditetsstyringen skal inddrage aktiv- og passivsiden i AIF’en og forventes at overholde ESMAs retningslinjer om likviditetsstresstests i UCITS og AIF’er. Ved markedsføring af en AIF med løbende emission og indløsning til detailinvestorer, vil Finanstilsynet i forbindelse med ansøgning lægge vægt på, at FAIF’en har en betryggende styring af likviditeten i fonden i overensstemmelse med den adgang til indløsning, investorerne er stillet i udsigt, således af AIF’en kan imødekomme investorernes indløsningsanmodninger.

Det fremgår af § 62, stk. 1, nr. 16, i FAIF-loven, at FAIF’ens styring af likviditetsrisici skal beskrives i AIF’ens investoroplysningsdokument. Denne beskrivelse skal indeholde en beskrivelse af investorernes ret til at blive indløst både under normale og under ekstraordinære omstændigheder. I forbindelse med en ansøgning om markedsføring af en AIF til detailinvestorer vil Finanstilsynet lægge vægt på, at FAIF’en har de fornødne redskaber til at styre likviditeten i AIF’en, og at disse er beskrevet klart og korrekt. Beskrivelsen af likviditetsrisici og likviditetsstyring skal være tydelig og klar, og en overordnet beskrivelse eller henvisning til andre dokumenter til eksempelvis et prospekt er ikke tilstrækkeligt.

Kravene til værdiansættelse af AIF’er er fastlagt i kapitel 6 i FAIF-loven. Det fremgår som følgende af § 29, stk. 1, i FAIF-loven:

”En forvalter af alternative investeringsfonde skal for hver alternativ investeringsfond, den forvalter, have procedurer for værdiansættelse af fondens aktiver og forpligtelser, der sikrer, at værdiansættelsen af aktiverne og beregningen af fondens indre værdi pr. andel sker korrekt, uafhængigt og konsekvent og i overensstemmelse med denne lov og gældende national ret. Reglerne for værdiansættelse af aktiverne og beregning af indre værdi pr. andel skal fremgå af den enkelte fonds vedtægter eller fondsbestemmelser.”

Det er generelt vigtigt, at en AIF til detailinvestorer værdiansættes korrekt, så investorerne kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Det stiller krav til både værdiansættelsesmetoderne og det styringsmæssige grundlag. Når en fond har løbende emission og indløsning er området særlig vigtigt, da fejl i værdiansættelsen af fondens aktiver forfordeler udtrædende eller indtrædende investorer, alt efter om aktiverne er undervurderede eller overvurderede.

For en AIF, som ikke har løbende emission og indløsning er der jf. § 29, stk. 3, i FAIF-loven krav om, at forvalteren skal beregne AIF’ens indre værdi pr. andel i forbindelse med kapitalforhøjelser- og nedsættelser. Det er derudover, jf. § 29, stk. 4, i FAIF-loven krav om, at værdiansættelsen samt beregningen af indre værdi pr. andel sker mindst én gang årligt.

Værdiansættelsen af en AIF’ens aktiver skal afspejle en markedspris for aktiverne, hvor fx en regnskabsmæssig mekanisk ned- eller opskrivning af aktiverne ikke anses som tilstrækkelig.

For AIF med løbende emission og indløsning, er der jf. § 29, stk. 2, i FAIF-loven krav om, at hyppigheden af værdiansættelsen af AIF’ens aktiver skal være i overensstemmelse med den hyppighed af emission og indløsning, som AIF’en har.

En AIF med daglig mulighed for emission og indløsning, skal dermed kunne stille priser dagligt, idet det til enhver tid skal sikres, at emission og indløsning af investorerne sker til en retvisende værdi, som også er med til at sikre ligebehandling mellem investorerne.

I en ansøgning om markedsføring til detailinvestorer, hvor en AIF med løbende emission og indløsning ønskes markedsført, skal ansøger konkret kunne demonstrere, hvordan FAIF’ens værdiansættelsesprocedurer sikrer, at der er overensstemmelse mellem frekvensen af emission og indløsning i AIF’en og hyppigheden for værdiansættelsen af aktiverne. Finanstilsynet vil lægge vægt på, at FAIF’en kan værdiansætte aktiverne i AIF’en korrekt, uafhængigt og konsekvent for at sikre ligebehandling mellem investorer.

Det er et krav jf. § 62, stk. 1, nr. 15, at FAIF’ens værdiansættelsesprocedurer er beskrevet i AIF’ens investoroplysningsdokument jf. § 62, i FAIF-loven. Værdiansættelsesprocedurerne skal være velbeskrevet, og en overordnet henvisning til, at værdiansættelsen sker i overensstemmelse med lovgivningen eller en henvisning til andre dokumenter anses ikke for tilstrækkeligt.

Det fremgår som følgende af § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer:

§ 4, stk. 2. En alternativ investeringsfond, som er åben, og som hovedsageligt investerer i finansielle aktiver, skal i sine vedtægter, fondsbestemmelser eller øvrige stiftelsesdokumenter fastlægge bestemmelser om, at den alternative investeringsfond skal offentliggøre emissions- og indløsningsprisen mindst hver 14. dag, og at den alternative investeringsfond skal være åben for indløsning mindst en gang om måneden.

Jf. bestemmelsen, skal en AIF, som har løbende emission og indløsning og hovedsagelig investerer i finansielle aktiver, være åben mindst én gang om måneden. Ved ”åben mindst én gang om måneden” skal forstås, at investor skal kunne blive indløst mindst én gang om måneden. Et scenarie, hvor AIF’en har indløsning én gang om måneden, men samtidig har et indløsningsvarsel på 12 måneder, opfylder ikke kravet. Det er dog muligt at have et indløsningsvarsel på op til en måned.

Én AIF, der har løbende emission og indløsning og hovedsagelig investerer i finansielle aktiver, skal derudover i vedtægterne, fondsbestemmelserne eller øvrige stiftelsesdokumenter have bestemmelser om fondens indløsningsbestemmelser. Herudover skal AIF’en i sine vedtægter, fondsbestemmelser eller øvrige stiftelsesdokumenter have fastlagt bestemmelser om, at AIF’en offentliggør emissions- og indløsningspriser hver 14. dag. Det skal bemærkes, at bestemmelsen om offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser skal ses i sammenhæng med FAIF-lovens værdiansættelsesbestemmelser, hvorved en AIF med daglig indløsning skal kunne stille korrekte priser i overensstemmelse med hyppigheden for emission og indløsning i AIF’en.

I forhold til AIF’er med løbende emission og indløsning, der ikke investerer i finansielle aktiver, er der ikke fastsat grænser for den løbende emission og indløsning. Det skal dog bemærkes, at en indløsningsbestemmelse, der i realiteten betyder, at fonden er lukket, ikke vil blive accepteret. Hvis AIF’en ønskes åben for løbende emission og indløsning, skal der derfor være en reel mulighed for løbende emission og indløsning.

Når en AIF ikke har mulighed for emission og indløsning i dens levetid, medfører det, at investor ikke har mulighed for at blive indløst indenfor AIF’ens levetid. Alle AIF’er, der ønskes markedsført overfor detailinvestorer, skal have fastlagt bestemmelser om emission og indløsning af investorer i AIF’ens vedtægter, fondsbestemmelser eller øvrige stiftelsesdokumenter, jf. § 4, i bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer. Det er dermed et krav, at en AIF uden mulighed for løbende emission og indløsning har en ultimativ levetid og har fastlagt bestemmelser om indløsning ved levetidens ophør.

Det skal bemærkes, at en bestemmelse i ovenstående dokumenter om en AIF’s ultimative levetid, der i praksis kan medføre, at AIF’en ikke afvikles, vil ikke blive anset for tilstrækkeligt. Et eksempel herpå kan være, hvor bestyrelsen har mulighed for ubegrænset at udskyde afviklingsdatoen.

Udover at vedtægterne, fondsbestemmelserne eller øvrige stiftelsesdokumenter skal have en bestemmelse om en endelig afviklingsdato for AIF’en, skal dokumentet med oplysningerne jf. § 62, i FAIF-loven samt PRIIP-KID dokumentet indeholde en beskrivelse af AIF’ens levetid.

Vedtægterne for en AIF skal godkendes af bestyrelsen, AIF’ens investeringspolitik og risikoprofil skal fremgå af vedtægter, fondsbestemmelser eller øvrige stiftelsesdokumenter. Ligeledes skal AIF’ens bestemmelser om emission og indløsning fremgå jf. § 4 i bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer. Lovgivningen tillader ikke, at disse oplysninger kun fremgår af et prospekt.

Vedtægterne skal derudover indeholde risikorammer for den alternative investeringsfond, som skal ligge indenfor investeringspolitikken og risikoprofilen jf. § 5 i bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer.

Alle producenter og formidlere af AIF’er til detailinvestorer skal efterleve reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) (PRIIP-forordningen).

Det betyder bl.a., at forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF’er) skal udarbejde et dokument med central information (PRIIP KID) for fonde til ikke-professionelle investorer, jf. § 3, stk. 1, nr. 39, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven).

PRIIP-forordningen har fundet anvendelse på FAIF’er, der har markedsført fonden overfor detailinvestorer omfattet af § 5, stk. 5, i FAIF-loven (kendt som ”semiprofessionelle investorer”), siden 1. januar 2018.