Bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter[1] (puljepensionsbekendtgørelsen) trådte i kraft den 1. juli 2016 og afløser bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.[2].
Puljepensionsbekendtgørelsen regulerer bl.a., hvilke typer værdipapirer der kan investeres og anbringes i særskilte depoter. Der gælder forskellige investeringsregler alt efter, om forvalteren af de alternative investeringsfonde har fået tilladelse af Finanstilsynet til at foretage markedsføring af andelene over for detailinvestorer eller ej.
Hvis forvalteren har tilladelse fra Finanstilsynet til at foretage markedsføring til detailinvestorer indeholder puljebekendtgørelsen ingen investeringsmæssige begrænsninger, jf. § 23, stk. 1, nr. 4, i puljepensionsbekendtgørelsen, hvis der investeres og anbringes pensionsmidler i andele i alternative investeringsfonde.
Hvis forvalteren ikke har markedsføringstilladelse til detailinvestorer, gælder der investeringsmæssige begrænsninger i medfør af reglerne i § 23, stk. 4, nr. 1-5, i puljepensionsbekendtgørelsen.
Sådanne investeringer skal ligeledes respektere regelsættet i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som går ud på, at forvaltere alene må udbyde andele til investorer på et beløb på mindst 100.000 euro.
Det betyder, at hver investering der foretages i alternative investeringsfonde skal udgøre mindst 100.000 euro og skal kunne rummes indenfor de begrænsninger bl.a. af beløbsmæssig størrelse, det følger af § 23, stk. 4, nr. 1-5, i puljepensionsbekendtgørelsen.
Nedenfor følger linket til Bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter samt tilhørende vejledning:
Puljepensionsbekendtgørelsen:
Bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter
Vejledning til puljepensionsbekendtgørelsen:
Vejledning til bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter