Anvendelsesområde
Taksonomiforordningen gælder for:
- finansielle markedsdeltagere, som udbyder finansielle produkter
- virksomheder, der skal rapportere om bæredygtighed ifølge CSRD
- foranstaltninger, der vedtages af EU-medlemslandene, og som pålægger finansielle markedsdeltagere eller udstedere krav vedrørende finansielle produkter eller erhvervsobligationer, som de udbyder som miljømæssigt bæredygtige.
Ikke alle økonomiske aktiviteter er omfattet af TR. De relevante aktiviteter er specificeret i de delegerede forordninger med tekniske screeningskriterier for de seks miljømål.
Anvendelsestidspunkter
Taksonomiforordningen (level 1) har fundet anvendelse siden 1. januar 2022. Den er suppleret af flere delegerede forordninger (level 2), som præciserer, hvilke oplysninger virksomhederne skal give. De delegerede forordninger har fundet anvendelse fra følgende (forskellige) tidspunkter:
- ”Klimaretsakten” (den delegerede forordning med tekniske screeningskriterier for de første to miljømål) har fundet anvendelse siden januar 2022.
- ”Den delegerede forordning til artikel 8 i TR” (den delegerede forordning til artikel 8 i taksonomiforordningen) fundet anvendelse siden januar 2022.
- ”Den komplementære klimaretsakt om atom og gas” (den delegerede forordning om fossilgas og atomenergi), der også ændrer i klimaretsakten og i den delegerede forordning til artikel 8 i TR, har fundet anvendelse siden januar 2023.
- ”Ændringen til klimaretsakten” (den delegerede forordning om yderligere tekniske screeningskriterier), der også ændrer i klimaretsakten, har fundet anvendelse siden 1. januar 2024.
- ”Miljøretsakten” (den delegerede forordning med tekniske screeningskriterier for de sidste fire miljømål), der også ændrer i den delegerede forordning til artikel 8 i TR, har fundet anvendelse siden januar 2024.
Samspillet mellem TR og SFDR
Taksonomiforordningen (TR) skal ses i sammenhæng med disclosureforordningen (SFDR), der stiller yderligere oplysningskrav til finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, som beskrevet nedenfor. Oplysningerne skal fremgå af de prækontraktuelle dokumenter og periodiske rapporter.
- Hvis et finansielt produkt investerer i en økonomisk aktivitet eller virksomhed, som bidrager til miljømæssige mål (omfattet af artikel 9 i SFDR), skal den finansielle markedsdeltager overholde de yderligere oplysningskrav, der følger af artikel 5 i TR. Den finansielle markedsdeltager skal ifølge denne bestemmelse oplyse om;
- i) det eller de miljømål, jf. artikel 9 i TR, som den investering, der ligger til grund for det finansielle produkt, bidrager til, samt
- ii) hvordan og i hvilket omfang (procentandel) de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, er i økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige, jf. artikel 3 i TR.
- Hvis et finansielt produkt fremmer miljømæssige karakteristika (omfattet af artikel 8 i SFDR), gælder kravene i artikel 6 i TR. Udbyderen af produktet skal i så fald medtage ovennævnte oplysninger, der følger af artikel 5 i TR med de fornødne tilpasninger. Udbyderen skal også erklære, at DNSH-princippet kun gælder for de investeringer, der er miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, mens de resterende investeringer ikke tager højde for DNSH.
- Hvis et finansielt produkt hverken er omfattet af artikel 8 eller 9 i SFDR, gælder oplysningskravene i artikel 7 i TR. Ifølge bestemmelsen skal de oplysninger, der allerede skal gives i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, prækontraktuelt såvel som periodisk, ledsages af en bestemt erklæring om, at ”de investeringer, der ligger til grund for dette finansielle produkt, [ikke tager] højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter”.
Samspillet mellem TR og CSRD
De virksomheder, som er forpligtet til at offentliggøre bæredygtighedsoplysninger ifølge artikel 19a eller 29a i bæredygtighedsrapporteringsdirektivet (CSRD), skal oplyse, hvordan og i hvilket omfang virksomhedens aktiviteter er forbundet med økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold TR (artikel 8 i TR).
Virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal altså både overholde oplysningskravene i artikel 8 i TR og oplysningskravene i CSRD. Kravenes nærmere indhold er præciseret i den delegerede forordning til artikel 8 i TR. Her fremgår bl.a., at virksomheden skal beregne og offentliggøre en række nøgleresultatindikatorer (KPI’er) og kvalitative oplysninger.
Hvad er en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet?
Taksonomiforordningen fastsætter kriterier for, hvornår en række udvalgte økonomiske aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige. De aktiviteter, som er beskrevet i de tekniske screeningskriterier, er omfattet af taksonomiforordningen (”eligible”).
En økonomisk aktivitet er i overensstemmelse med taksonomiforordningen (”aligned”), hvis den opfylder taksonomiforordningens kriterier for miljømæssig bæredygtighed. En økonomisk aktivitet skal altså være omfattet af taksonomiforordningen (”eligible”) for at kunne være i overensstemmelse med taksonomiforordningen (”aligned”).
En økonomisk aktivitet er i overensstemmelse med taksonomiforordningen, dvs. den er miljømæssigt bæredygtig, hvis den opfylder alle nedenstående fire kriterier (artikel 3 i TR):
- Aktiviteten skal bidrage væsentligt til ét eller flere af de seks miljømål:
- modvirkning af klimaændringer
- tilpasning til klimaændringer
- bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand og havressourcer
- omstilling til en cirkulær økonomi
- forebyggelse og bekæmpelse af forurening
- beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.
- Aktiviteten må ikke væsentligt skade de seks miljømål.
- Aktiviteten skal overholde de sociale
- Aktiviteten skal opfylde de tekniske screeningskriterier.
De to første kriterier, om at bidrage væsentligt til ét eller flere af de seks miljømål og ikke at skade de seks miljømål væsentligt (også omtalt ”DNSH”), er præciseret i de tekniske screeningskriterier. De fremgår af de delegerede forordninger til taksonomiforordningen (”klimaretsakten”, ”den komplementære klimaretsakt om atom og gas”, ”ændringen til klimaretsakten” samt ”miljøretsakten”).
Det tredje kriterie om minimumsgarantier vedrører procedurer for at sikre, at aktiviteten overholder internationale retningslinjer. Det gælder bl.a. OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, herunder konventioner i ILO’s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, og i de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter.
Hvad er de seks miljømål?
Artikel 9 i TR definerer seks miljømål, som virksomheder kan bidrage væsentligt til gennem deres økonomiske aktiviteter. Miljømålene er suppleret af tekniske screeningskriterier, som er fastsat i en delegeret forordning for henholdsvis de første to miljømål (”klimaretsakten”), der har fundet anvendelse siden den 1. januar 2022, og i en delegeret forordning for de fire øvrige miljømål (”miljøretsakten”), der har fundet anvendelse siden den 1. januar 2024. Klimaretsakten er i øvrigt suppleret af den komplementære klimaretsakt om atom og gas, der har fundet anvendelse siden 1. januar 2023 samt ændringen til klimaretsakten, der har fundet anvendelse siden 1. januar 2024.