Vejledninger er et af de formater, Finanstilsynet anvender i kommunikationen af regulering og tilsynspraksis.
En vejledning er en ikke juridisk bindende regulering og kan således ikke i sig selv være regulerende. Den kan udstedes uden hjemmel, fordi den ikke i sig selv er retligt bindende. Dens indhold skal ligge inden for lovens grænser. Det betyder, at virksomheder, som agerer inden for rammerne af en vejledning, ligeledes handler inden for rammerne af lovgivningen, som den fortolkes af Finanstilsynet.
En vejledning er ikke nødvendigvis udtømmende. Det betyder, at en virksomhed kan handle inden for lovgivningen, selvom det er uden for rammerne af en vejledning. I sådanne tilfælde vil Finanstilsynet nogle gange indhente oplysninger eller materiale fra en virksomhed for at kunne foretage en vurdering af, om forholdet er inden for lovens grænser.
Vejledninger kan anvendes som fortolkningsbidrag, som uddybning af regulering og til at komme med vejledende principper til branchen. En vejledning kan desuden være udtryk for Finanstilsynets opfattelse af eller praksis inden for et bestemt område.
Vejledningsformen anvendes bl.a. ved orientering om reglers indhold og baggrund, praksis efter reglerne og andre oplysninger, der kan give information om forståelsen af reglerne i en lov eller i en bekendtgørelse, sådan som de fortolkes af Finanstilsynet.
Vejledninger anvendes endvidere i de tilfælde, hvor gældende ret giver mulighed for flere forskellige fremgangsmåder inden for samme område, hvilket i så fald kan fremgå af vejledningen.
En vejledning kan f.eks. anvendes ved orientering om nye regler. Der kan desuden være behov for en vejledning eller ændring af en allerede eksisterende vejledning, når en lovgivning har fungeret i en periode, således at der kan orienteres om hidtidige erfaringer med lovgivningen, herunder om praksis der anvendes ved administration af reglerne.
Det vil altid bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der er behov for at udstede en vejledning, herunder hvornår der skal foretages en opdatering af en eksisterende vejledning. Det vil f.eks. ske i forbindelse med ændringer af bagvedliggende lovgrundlag, eller når reglerne har været gældende i en periode, og der har udviklet sig en praksis. Enhver ny afgørelse, der træffes af Finanstilsynet, vil ikke medføre udstedelse af en ny vejledning. Hvis der med praksis træffes en afgørelse, som ikke umiddelbart kan udledes af eksisterende vejledning, vil Finanstilsynet bestræbe sig på at foretage en opdatering af vejledningen hurtigst muligt.
Finanstilsynet bestræber sig på, at en vejledning sendes i forudgående høring af de berørte, før den udstedes.