Ansøgning om tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed

Udøvelse af forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed må ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har givet tilladelse hertil, jf. § 14, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.

En ansøgning om tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed eller udvidelse af en eksisterende tilladelse behandles blandt andet efter reglerne i lov om forsikringsvirksomhed, bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/E om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Til brug for ansøgningen om tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed, har Finanstilsynet udarbejdet et ansøgningsskema. Det er ikke et krav at ansøgningsskemaet anvendes, men ansøgningen skal som minimum indeholde oplysningerne i ansøgningsskemaet.

Hvis et selskab, der allerede har tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, ønsker at udvide tilladelsens omfang, kan skemaet (eller dets indhold) anvendes med de nødvendige tilpasninger.