Finanstilsynet har i forbindelse med godkendelse af tilbudsdokument og tilbudsannonce vedrørende et pligtmæssigt overtagelsestilbud på Cimber Sterling Group A/S (Cimber) truffet afgørelse om, at en tilbudskurs, der var lavere end den kurs, aktien blev handlet til i markedet, ikke kunne siges at være åbenbar urimelig. Finanstilsynet har i afgørelsen lagt vægt på, at aktionærerne på en generalforsamling forud for kapitalindskuddet stemte for kapitaludvidelsen, Cimber før kapitalindskuddet var et nødlidende selskab, aktien var en illikvid aktie samt kursudviklingen i Cimber. Finanstilsynet fandt derfor på det foreliggende grundlag ikke anledning til at regulere tilbudskursen.
Se afgørelsen her (pdf)