I. Opsummering
Finanstilsynet indledte i oktober 2020 en temaundersøgelse af en række forsikringsselskabers mulige brud på regler i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser (herefter ”forsikringsligebehandlingsloven”) i forhold til gravide kvinder.
Finanstilsynet anmodede som led i temaundersøgelsen 23 forsikringsselskaber om at redegøre for bl.a. i hvilket omfang selskaberne inddrager eller har inddraget forhold relateret til graviditet i forsikringsvilkår, i antagelsessituationer, den løbende skadesbehandling m.v. Derudover spurgte Finanstilsynet ind til, i hvilket omfang selskabet har iværksat tiltag for at identificere, orientere og kompensere kunder, der har fået uretmæssigt afslag på forsikringsdækning.
Finanstilsynet har på baggrund af undersøgelsen politianmeldt 14 selskaber for at have haft forsikringsvilkår, der undtager for dækning ved graviditet m.v. En enkelt virksomhed har, da forældelsesfristen i forhold til et strafferetligt ansvar er på 2 år, alene modtaget en påtale.
Finanstilsynet har i tilknytning hertil givet størstedelen af de omhandlede selskaber et påbud om at kontakte relevante kunder, ved individuel kommunikation, med information om at virksomheden har haft forsikringsvilkår, der har været i strid med reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser.
Finanstilsynet har endvidere som opfølgning på undersøgelsen overfor selskaberne indskærpet selskabernes forpligtelse til at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling af gravide kvinder i forbindelse med antagelsessituationer.
Finanstilsynet har ikke i forbindelse med undersøgelsen taget stilling til de mulige civilretlige konsekvenser i forholdet mellem selskaberne og deres kunder, som kan udspringe af brugen af de omhandlede vilkår eller tilgange i forbindelse med antagelsessituationer.
II. Regler om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser
Forsikringsligebehandlingsloven stiller krav om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring og pension.
Forsikringsligebehandlingsloven har siden 1998 været gældende for erhvervstilknyttede ordninger, og loven havde oprindelig til formål at implementere Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (EU) 86/378/EØF af 24. juli 1986, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 96/97/EF af 20. december 1996.
Loven er siden 1998 blevet justeret flere gange, bl.a. i 2009, hvor private forsikringer blev omfattet ved en implementering af Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.
Der er løbende sket en udvidelse af ligebehandlingskravene, idet visse af de oprindeligt gældende undtagelsesmuligheder løbende er blevet ophævet. Ligebehandlingsprincippet gælder i dag i forhold til alle nye forsikringsordninger uden undtagelse. I forhold til de ordninger, der eksisterede på tidspunkterne for implementering af direktiverne, gælder dog fortsat visse undtagelsesmuligheder, hvorfor der stadig findes ordninger, der ikke fuldt ud bygger på ligebehandlingsprincipperne.
Loven har til formål at sikre ligebehandling af mænd og kvinder både i erhvervstilknyttede ordninger og i private ordninger. I de erhvervstilknyttede sikringsordninger må der ikke ske forskelsbehandling på grund af køn, hverken direkte eller indirekte, især for så vidt angår ordningernes anvendelsesområde, betingelserne for adgang til ordningerne, rettigheder og pligter i ordningerne. De erhvervstilknyttede sikringsordninger må ikke indeholde bestemmelser, hvorefter der finder forskelsbehandling sted på grundlag af køn med hensyn til fastsættelse og beregning af bidrag og ydelser. I private forsikringer må anvendelse af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser ikke føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.
Ifølge loven nyder gravide kvinder en særlig beskyttelse, da enhver form for dårligere behandling i forbindelse med graviditet og under fravær i 14 ugers barselsorlov efter fødslen er at betegne som direkte forskelsbehandling. Dårligere behandling af gravide efter den angivne periode kan udgøre indirekte forskelsbehandling.
III. Forsikringsvilkår, der undtager for dækning ved graviditet mv.
Temaundersøgelsen viser, at en stor del af de adspurgte forsikringsselskaber i en længere periode, men i varierende grad, har haft bestemmelser i deres forsikringsvilkår, som har undtaget dækning i forbindelse med graviditet. Selskaberne har dermed haft forsikringsvilkår, som har medført en dårligere behandling af gravide sammenlignet med øvrige forsikringskunder med samme produkt. Finanstilsynet konstaterer, at sådanne vilkår særligt har været forekommende i forhold til sundhedsforsikring, ulykkesforsikring og rejseforsikring.
Finanstilsynet vurderer, at et forsikringsvilkår, der undtager for dækning i forbindelse med graviditet, er uforeneligt med reglerne i forsikringsligebehandlingsloven. Et vilkår, der undtager for dækning ved forhold relateret til graviditet og skader i forbindelse med fødsel medfører, at en gravid kunde får en anden og ringere dækning end øvrige kunder. Et sådan vilkår i forsikringsbetingelser er udtryk for forskelsbehandling og er i strid med forsikringsligebehandlingsloven.
IV. Inddragelse af forhold relateret til graviditet i antagelsessituationer
Undersøgelsen viser, at en del selskaber i forbindelse med antagelse eller f.eks. ved senere forhøjelse af en eksisterende forsikringsdækning inddrager oplysninger om sygdomsforhold, herunder forhold som potentielt kan være relateret til graviditet.
Flere af selskaberne henviser til, at de ikke finder, at en sådan tilgang er et udryk for forskelsbehandling af gravide, da inddragelse af sådanne helbredsoplysninger sker som led i, at de foretager en vurdering af kundens samlede helbredstilstand. Det er ifølge selskaberne alene helbredsproblemet, der er udslagsgivende for, hvorvidt der kan opnås dækning, uanset hvad helbredsproblemet skyldes. Hvorvidt helbredsproblemet skyldes graviditet er derfor ifølge selskaberne uden betydning, da alle potentielle kunder med fx en ryglidelse vil blive afvist, dvs. uanset hvad årsagen hertil er. Flere selskaber mener på den baggrund, at det ikke udgør forskelsbehandling, hvis en person afvises på grund af sygdomsforhold, der kan relateres til graviditet.
Forsikringsligebehandlingsloven foreskriver, at der ikke må ske nogen form for dårligere behandling af en kunde i forbindelse med graviditet og under fravær i 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Finanstilsynet vurderer, at der vil være tale om forskelsbehandling, hvis et selskab undlader at antage en kunde alene med henvisning til graviditetsrelaterede forhold, da kunden i en sådan situation udsættes for en dårlige behandling, der kan henføres til graviditeten.
Finanstilsynet finder dog, at det ikke altid vil være entydigt, om en afvisning af en kunde skyldes graviditetsbetingede forhold. Et afslag vil ofte være begrundet i en kundes samlede helbredsmæssige situation. Hvis de helbredsmæssige forhold hos kunden, der danner baggrund for et afslag, udpringer af forskellige forhold, herunder kundens graviditet, kan det være svært at afgøre præcist, hvornår et afslag kan siges at være i strid med reglerne. Et eksempel kan være en kunde med en kronisk sygdom, som har været behandlingskrævende løbende og også forud for en kundes graviditet, og som blusser op igen under en graviditet. I den situation skyldes forholdet ikke udelukkende graviditeten, men de graviditetsbetingede forhold kan have en eller anden betydning. Et andet eksempel kan være en kunde, der har en sygdomshistorik, der både rummer forhold, som er graviditetsbetingede, og forhold, der er uden relation til graviditet.
Finanstilsynet vurderer, at det kræver en konkret vurdering af de enkelte antagelsessituationer at afgøre, om en kunde kan siges at blive udsat for forskelsbehandling i strid med reglerne. Det er klart, at et afslag med direkte henvisning til en sygdom, der er graviditetsbetinget, vil være i strid med reglerne, da den manglende antagelse dermed kan knyttes direkte til graviditeten. I situationer, hvor der er flere bagvedliggende årsager til et afslag, kan det imidlertid være mindre klart, hvornår reglerne vil være overtrådt. Finanstilsynet kan ikke på baggrund af det modtagne materiale vurdere, om selskaberne har givet afslag i strid med reglerne, da Finanstilsynet ikke har foretaget en gennemgang af konkrete sager.
Finanstilsynet gør imidlertid opmærksom på, at reglerne foreskriver en stærk beskyttelse af gravide kvinder, og det har en formodning for sig, at et afslag, hvor det ikke kan udelukkes, at afslaget kan relateres til graviditetsbetingede forhold, vil være i strid med reglerne. Finanstilsynet har derfor over for virksomhederne indskærpet, at selskaberne i deres processer skal sikre, at der ikke gives afslag, som indebærer direkte eller indirekte forskelsbehandling af gravide. Selskaberne skal til enhver tid være i stand til løfte bevisbyrden for, at konkrete afslag ikke kan henføres til de graviditetsbetingede forhold.
Finanstilsynet forventer, at virksomhederne indretter sig i overensstemmelse med reglerne i forsikringsligebehandlingsloven og sikrer tilstrækkelig inddragelse af reglerne i deres interne processer. Finanstilsynet vil i det fremadrettede løbende tilsyn have fokus på selskabernes overholdelse af forsikringsligebehandlingsreglerne, herunder på inspektioner.