Herunder kan du finde information om den gældende forordning om forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, solvens 2, samt ændringer i medfør af ESA-review.
Solvens 2
Direktiv
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EØS-relevant tekst).
Du kan finde retsakten på Eur-lex her.
Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.
Kort introduktion
I Solvens II fastsætter (solvens)krav til forsikringsselskaber. Forsikringsselskaber skal være i besiddelse af en kapitalbeholdning, der står i forhold til deres risikoprofil, for at sikre, at de har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at modstå finansielle vanskeligheder. Solvens II indeholder tillige regler vedrørende ledelse og tilsyn.
Anvendelsesdato
Ikrafttrædelsesdato: 06/01/2010
Anvendelsesdato: 01/01/2016
ESA-review
Direktiv
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2177 af 18. december 2019 om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (EØS-relevant tekst).
Du kan finde retsakten på Eur-lex her.
Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’.
Kort introduktion
Omnibusdirektivet indsætter krav vedr. volatilitetsjustering samt justerer på notifkationskrav ifm. grænseoverskridende aktivitet samt nedsættelse af samarbejdsplatforme ifm. grænseoverskridende aktivitet for forsikringsselskaber.
Anvendelsesdato
Ikrafttrædelsesdato: 31/12/2019
Anvendelsesdato: 30/06/2020 hhv. 30/06/2021
Delegerede retsakter
De delegerede retsakter kan findes i EU’s interinstitutionelle register over delegerede retsakter.
Registret indeholder alle delegerede retsakter som er planlagt vedtaget efter december 2017, men har også en begrænset mængde fra perioden før december 2017. Hvis en delegeret retsakt ikke kan findes i registret, kan den i stedet fremsøges på den relevante ESA’s hjemmeside (EBA, EIOPA og ESMA).
ESA retningslinjer
For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU’s finansielle lovgivning, kan ESA’erne udgive retningslinjer, der præciserer hvordan lovgivningen bør anvendes af tilsynsmyndigheder og finansielle virksomheder.
Når ESA'erne udgiver en retningslinje skal Finanstilsynet meddele enten EBA, EIOPA eller ESMA, om man vælger at efterleve hele eller dele af retningslinjen og anvender den danske sprogversion i tilsynsarbejdet.
Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.