NPE-bagstopper

Forordning 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer (EØS-relevant tekst.)

Du kan finde retsakten på Eur-lex her.

Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.

Kort introduktion

Forordningen indfører et nyt krav til institutternes minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer. Det skal give institutterne en tilskyndelse til at nedskrive rettidigt og tilstrækkeligt på misligholdte eksponeringer. Dermed skabes incitament til at løse problemet med misligholdte eksponeringer på et tidligt stadium. Formålet er således at styrke institutternes modstandsdygtighed overfor negative chok og mindske behovet for offentlig indgriben.

Anvendelsesdato

Ikrafttrædelsesdato: 25/04/2019

Anvendelsesdato: 26/04/2019

Delegerede retsakter

De delegerede retsakter kan findes EU’s interinstitutionelle register over delegerede retsakter.
Registret indeholder alle delegerede retsakter som er planlagt vedtaget efter december 2017, men har også en begrænset mængde fra perioden før december 2017. Hvis en delegeret retsakt ikke kan findes i registret, kan den i stedet fremsøges på den relevante ESA’s hjemmeside (EBA, EIOPA og ESMA).

ESA retningslinjer

For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU’s finansielle lovgivning, kan ESA’erne udgive retningslinjer, der præciserer hvordan lovgivningen bør anvendes af tilsynsmyndigheder og finansielle virksomheder.

Når ESA'erne udgiver en retningslinje skal Finanstilsynet meddele enten EBA, EIOPA eller ESMA, om man vælger at efterleve hele eller dele af retningslinjen og anvender den danske sprogversion i tilsynsarbejdet. 

Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.

Senest opdateret 31-03-2020