IFS

Herunder finder du information om EU-reglerne for investeringsselskaber i EU.

Herunder kan du finde information om direktivet og forordningen for tilsynet med investeringsselskaber i EU.

Direktiv

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EØS-relevant tekst).

Du kan finde retsakten på Eur-lex her.

Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.

Forordning

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EØS-relevant tekst).

Du kan finde retsakten på Eur-lex her.

Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’.

Kort introduktion

Direktivet og forordningen indfører et særskilt regelsæt for investeringsselskabers kapitalkrav, likiditets- og risikostyring. Hermed skelnes der nu i lovgivningen mellem banker og investeringsselskaber på basis af deres forskellige risikoprofiler. Lovgivningspakken for investeringsselskaber søger således at skabe et mere passende regelsæt for investeringsselskaber, der tager højde for investeringsselskabers særlige forretningsmodel og risikoprofil.

Anvendelsesdato

Direktivets ikrafttrædelsesdato: 25/12/2019

Direktivets anvendelsesdato: 26/06/2021

Forordningens ikrafttrædelsesdato: 25/12/2019

Forordningens anvendelsesdato: 25/12/2019

Delegerede retsakter

De delegerede retsakter kan findes EU’s interinstitutionelle register over delegerede retsakter.

Registret indeholder alle delegerede retsakter som er planlagt vedtaget efter december 2017, men har også en begrænset mængde fra perioden før december 2017. Hvis en delegeret retsakt ikke kan findes i registret, kan den i stedet fremsøges på den relevante ESA’s hjemmeside (EBA, EIOPA og ESMA).

ESA retningslinjer

For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU’s finansielle lovgivning, kan ESA’erne udgive retningslinjer, der præciserer hvordan lovgivningen bør anvendes af tilsynsmyndigheder og finansielle virksomheder.

Når ESA'erne udgiver en retningslinje skal Finanstilsynet meddele enten EBA, EIOPA eller ESMA, om man vælger at efterleve hele eller dele af retningslinjen og anvender den danske sprogversion i tilsynsarbejdet. 

Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.

 

Senest opdateret 20-04-2020

ESA-retningslinjer