FICOD

Direktiv

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF.

Du kan finde retsakten på Eur-lex her.

Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.

Kort introduktion

Direktivet søger at styrke tilsynet med finansielle konglomerater, der er store finansielle grupper, som er aktive i flere finansielle sektorer og ofte også på tværs af grænser. På den måde bidrager direktivet til at øge den finansielle stabilitet og forbrugerbeskyttelse.

Anvendelsesdato

Ikrafttrædelsesdato: 11/02/2003

Anvendelsesdato: 10/08/2004

Delegerede retsakter

De delegerede retsakter kan findes EU’s interinstitutionelle register over delegerede retsakter.
Registret indeholder alle delegerede retsakter som er planlagt vedtaget efter december 2017, men har også en begrænset mængde fra perioden før december 2017. Hvis en delegeret retsakt ikke kan findes i registret, kan den i stedet fremsøges på den relevante ESA’s hjemmeside (EBA, EIOPA og ESMA).

ESA retningslinjer

For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU’s finansielle lovgivning, kan ESA’erne udgive retningslinjer, der præciserer hvordan lovgivningen bør anvendes af tilsynsmyndigheder og finansielle virksomheder.

Når ESA'erne udgiver en retningslinje skal Finanstilsynet meddele enten EBA, EIOPA eller ESMA, om man vælger at efterleve hele eller dele af retningslinjen og anvender den danske sprogversion i tilsynsarbejdet. 

Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.

Senest opdateret 23-03-2020

ESA-retningslinjer