Direktiv
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse
Du kan finde retsakten på Eur-lex her.
Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’.
Kort introduktion
Direktivet fastsætter en ensartet retlig ramme i EU om brug af værdipapirer og kontanter som sikkerhedsstillelse i finansielle transaktioner.
Formålet med direktivet er at sikre udlånere på de finansielle markeder, herunder banker, mod store kredittab på deres udlån i det tilfælde at låntageren ikke kan møde sine forpligtelser. På den måde øger direktivet stabiliteten på de finansielle markeder.
Samtidig søger direktivet at øge integrationen på de finansielle markeder i EU, ved at sikre klare regler på tværs af grænserne.
Anvendelsesdato
Ikrafttrædelsesdato: 27/06/2002
Anvendelsesdato: 27/12/2003
Delegerede retsakter
De delegerede retsakter kan findes i EU’s interinstitutionelle register over delegerede retsakter.
Registret indeholder alle delegerede retsakter som er planlagt vedtaget efter december 2017, men har også en begrænset mængde fra perioden før december 2017. Hvis en delegeret retsakt ikke kan findes i registret, kan den i stedet fremsøges på den relevante ESA’s hjemmeside (EBA, EIOPA og ESMA).
ESA retningslinjer
For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU’s finansielle lovgivning, kan ESA’erne udgive retningslinjer, der præciserer hvordan lovgivningen bør anvendes af tilsynsmyndigheder og finansielle virksomheder.
Når ESA'erne udgiver en retningslinje skal Finanstilsynet meddele enten EBA, EIOPA eller ESMA, om man vælger at efterleve hele eller dele af retningslinjen og anvender den danske sprogversion i tilsynsarbejdet.
Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.