Direktiv
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1160 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU for så vidt angår grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter (EØS-relevant tekst.)
Du kan finde retsakten på Eur-lex her.
Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.
Forordning
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1156 af 20. juni 2019 om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014 (EØS-relevant tekst.)
Du kan finde retsakten på Eur-lex her.
Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’.Der henvises ikke til historiske retskilder.
Kort introduktion
CBDF (cross-border distribution of funds) direktivet og forordningen introducerer et harmoniseret regelsæt for udbud af kollektive investeringsfonde, dvs. AIF’er (inklusiv EuVECA’er og EuSEF’er) og UCITS. Formålet er at øge tilgængeligheden af investeringsfonde i EU og dermed forbedre investeringsmulighederne for virksomheder og borgere.
Direktivet fjerner kravet om at investeringsinstitutterne skal være fysisk til stede i det land, hvor de har udbyder en investeringsfond mod overholdelse af visse betingelser og tillader samtidig, at forvaltere af investeringsinstitutter får frihed til at anvende fjernkommunikation med deres investorer. Regler ang. markedsføringsaktiviteter ensrettes bl.a. ifm. advisering af kompetente myndigheder i forbindelse med ændringer af grænseoverskridende markedsføringsaktiviteter, og der oprettes fælles betingelser og tærskler for, hvornår investeringsinstitutter kan afvikle deres markedsføringsaktiviteter i en medlemsstat. Desuden indføres den samme definition af præ-markedsføring, dvs. de aktiviteter, der finder sted inden oprettelsen af en investeringsfond, hvor forvalteren af et investeringsinstitut kan afsøge investeringspotentialet i et marked.
Forordningen indfører desuden krav om, at de gebyrer og afgifter, som den kompetente myndighed opkræver i relation til deres tilsynsopgaver med investeringsfondene, skal stå i rimeligt forhold til de omkostninger der er forbundet med opgaven. Samtidig skal myndigheden offentliggøre de gebyrer og afgifter som de opkræver samt de eventuelle beregningsmetoder der benyttes til at udregne disse. Den kompetente myndighed forpligtes også til at videregive disse oplysninger til ESMA, der får til opgave at oprette en database med oversigt over gebyrer og afgifter der gør det muligt for brugeren at udføre beregninger online. Ligeledes får ESMA til opgave at oprette en database med oversigt over alle kollektive investeringsfonde og forvaltere samt de EU-lande, hvor investeringsfondene markedsføres. Derudover indfører forordningen regler for at markedsføringsmateriale rettet mod investorer skal være tydelig og retvisende, hvilket bl.a. betyder at materialet skal kunne identificeres som markedsføring og indeholde information om de risici, der er ved at investere i investeringsfonden.
Anvendelsesdato
Direktivets ikrafttrædelsesdato: 01/08/2019
Direktivets anvendelsesdato: 02/08/2021
Forordningens ikrafttrædelsesdato: 01/08/2019
Forordningens anvendelsesdato: 01/08/2019
Delegerede retsakter
De delegerede retsakter kan findes i EU’s interinstitutionelle register over delegerede retsakter.
Registret indeholder alle delegerede retsakter som er planlagt vedtaget efter december 2017, men har også en begrænset mængde fra perioden før december 2017. Hvis en delegeret retsakt ikke kan findes i registret, kan den i stedet fremsøges på den relevante ESA’s hjemmeside (EBA, EIOPA og ESMA).
ESA retningslinjer
For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU’s finansielle lovgivning, kan ESA’erne udgive retningslinjer, der præciserer hvordan lovgivningen bør anvendes af tilsynsmyndigheder og finansielle virksomheder.
Når ESA'erne udgiver en retningslinje skal Finanstilsynet meddele enten EBA, EIOPA eller ESMA, om man vælger at efterleve hele eller dele af retningslinjen og anvender den danske sprogversion i tilsynsarbejdet.
Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.