Direktiv
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 EØS-relevant tekst
Du kan finde retsakten på Eur-lex her.
Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.
Kort introduktion
Direktivet, som er implementeret i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., stiller en række krav til forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke tidligere har været underlagt finansiel regulering og tilsyn. Ligeledes bliver alternative investeringsfonde indirekte underlagt regler, idet alternative investeringsfonde (AIF’er) skal administreres af forvaltere, der lever op til kravene i direktivet/loven.
Anvendelsesdato
Ikrafttrædelsesdato: 22/07/2013
Anvendelsesdato: 22/07/2013
Delegerede retsakter
De delegerede retsakter kan findes i EU’s interinstitutionelle register over delegerede retsakter.
Registret indeholder alle delegerede retsakter som er planlagt vedtaget efter december 2017, men har også en begrænset mængde fra perioden før december 2017. Hvis en delegeret retsakt ikke kan findes i registret, kan den i stedet fremsøges på den relevante ESA’s hjemmeside (EBA, EIOPA og ESMA).
ESA retningslinjer
For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU’s finansielle lovgivning, kan ESA’erne udgive retningslinjer, der præciserer hvordan lovgivningen bør anvendes af tilsynsmyndigheder og finansielle virksomheder.
Når ESA'erne udgiver en retningslinje skal Finanstilsynet meddele enten EBA, EIOPA eller ESMA, om man vælger at efterleve hele eller dele af retningslinjen og anvender den danske sprogversion i tilsynsarbejdet.
Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.