Finanstilsynet gør opmærksom på, at AMLD5 vil blive ophævet med virkning fra 10. juli 2027, når AMLD6 finder anvendelse. Indtil er den medtaget for fuldstændighedens skyld.
Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.
Forordning
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1624 af 31. maj 2024 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme
Kort introduktion
Forordningen sammen med direktivet (AMLD6) reviderer og erstatter eksisterende regler for at sikre mere klare og konsistente regler til bekæmpelse af hvidvask og sammenhæng med den øvrige EU-lovgivning samt internationale standarder. Forslagene indebærer således øget harmonisering af EU’s fælles regelsæt, som skal højne standarder og ensartethed i EU-landenes forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask.
Du kan finde retsakten på Eur-Lex her
Ikrafttrædelsesdato: 19. juni 2024 + 20 dage
Anvendelsesdato: 10. juli 2025 med en række undtagelser fra d. 26. juni 2024 hhv. 31. december 2025
Direktiv
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849 (AMLD6)
Kort introduktion
Direktivet sammen med forordningen reviderer og erstatter eksisterende regler for at sikre mere klare og konsistente regler til bekæmpelse af hvidvask og sammenhæng med den øvrige EU-lovgivning samt internationale standarder. Forslagene indebærer således øget harmonisering af EU’s fælles regelsæt, som skal højne standarder og ensartethed i EU-landenes forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask.
Du kan finde retsakten på Eur-Lex her
Ikrafttrædelsesdato: 19. juni 2024 + 20 dage
Anvendelsesdato: 10. juli 2027, dog for artikel 74 senest den 10. juli 2025 artikel 11, 12, 13 og 15 senest den 10. juli 2026 og artikel 18 senest den 10. juli 2029.
AMLD 4
Direktiv
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EØS-relevant tekst)
Du kan finde retsakten på Eur-lex her
Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.
Kort introduktion
Direktivet har til hensigt at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ved at forebygge, at det finansielle marked misbruges til disse formål. Direktivet søger at styrke EU’s regler og at sikre deres sammenhæng med globale standarder i internationale anbefalinger vedtaget af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF).
Anvendelsesdato
Ikrafttrædelsesdato: 25/06/2015
Anvendelsesdato: 26/06/2017
AMLD 5
Direktiv
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EØS-relevant tekst)
Du kan finde retsakten på Eur-lex her
Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.
Kort introduktion
Direktivet har til hensigt at øge gennemsigtigheden og fremme bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terror. Direktivet søger bl.a., at styrke EU’s finansielle efterretningsenheders beføjelser, forbygge risici forbundet med brugen af virtuelle valutaer til finansiering af terrorisme og sikre, at der findes centrale nationale registre over bank- og betalingskonti eller centrale systemer for dataudtræk i alle medlemsstater.
Anvendelsesdato
Ikrafttrædelsesdato: 09/07/2018
Anvendelsesdato: 10/01/2020
ESA-review
Direktiv
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2177 af 18. december 2019 om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (EØS-relevant tekst)
Du kan finde retsakten på Eur-lex her
Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.
Kort introduktion
Omnibusdirektivet justerer krav i tilknytning til de nye kompetencer hos EBA.
Anvendelsesdato
Ikrafttrædelsesdato: 31/12/2019
Anvendelsesdato: 30/06/2021
Delegerede retsakter
De delegerede retsakter kan findes i EU’s interinstitutionelle register over delegerede retsakter.
Registret indeholder alle delegerede retsakter som er planlagt vedtaget efter december 2017, men har også en begrænset mængde fra perioden før december 2017. Hvis en delegeret retsakt ikke kan findes i registret, kan den i stedet fremsøges på den relevante ESA’s hjemmeside (EBA, EIOPA og ESMA).
ESA retningslinjer
For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU’s finansielle lovgivning, kan ESA’erne udgive retningslinjer, der præciserer hvordan lovgivningen bør anvendes af tilsynsmyndigheder og finansielle virksomheder.
Når ESA'erne udgiver en retningslinje skal Finanstilsynet meddele enten EBA, EIOPA eller ESMA, om man vælger at efterleve hele eller dele af retningslinjen og anvender den danske sprogversion i tilsynsarbejdet.
Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.