En virksomhed, der ønsker at opnå tilladelse som forbrugslånsvirksomhed, skal ansøge Finanstilsynet herom. Ansøgningsskemaet samt alle de bilag der er listet op i skemaet, indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet behandler ikke en ansøgning, før alle relevante bilag er modtaget.
Ansøgning sker via selvbetjeningsløsning på Virk.dk.
Gå til ansøgningssiden
Rådgivere og repræsentanter kan via eget CVR-nr. ansøge på vegne af en anden virksomhed.
Når Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, dvs. en ansøgning, der indeholder alle oplysninger og bilag, som er nødvendige, for at Finanstilsynet kan behandle ansøgningen, så har Finanstilsynet har en sagsbehandlingsfrist på op til 6 måneder.
Vær opmærksom på, at al korrespondance vedr. ansøgningen mellem Finanstilsynet og virksomheden foregår via sikker post (f.eks. e-Boks).
Virksomheder som ansøger for første gang, eller som ansøger på ny, skal ikke indsende særskilt fit & proper-ansøgning. Fit & proper-oplysningerne indgår i selve ansøgningsskemaet for virksomheden. Der skal indhentes straffeattester for alle ledelsesmedlemmer, som skal vedhæftes ansøgningen. Straffeattesten må ikke være mere end 6 måneder gammel, når ansøgningen indsendes.
Det er gratis at ansøge om en tilladelse. Det koster en årlig afgift at have tilladelse som forbrugslånsvirksomhed. Læs mere herom i afsnittet om Årlig afgift.