En virksomhed, der ønsker at opnå tilladelse som ejendomskreditselskab, skal ansøge Finanstilsynet herom. Ansøgningsskemaet samt alle de bilag der er listet op i skemaet, indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet behandler ikke en ansøgning, før alle relevante bilag er modtaget.
Bemærk som noget særligt, at tilladelsen er todelt – dvs. virksomheden skal have særskilt tilladelse til at udøve erhvervsmæssigt køb eller salg pantebreve i fast ejendom og til erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler.
Ansøgning sker via selvbetjeningsløsning på Virk.dk.
Ansøgning om tilladelse som ejendomskreditselskab
Her finder du de dokumenter, som skal vedhæftes den ansøgning, som du foretager via Virk.dk.
Dokumenterne bedes udfyldes elektronisk.
Erklæring for oprettelse af klientkonto
Erklæring for garantistillelse for betroede midler
Rådgivere og repræsentanter kan via eget CVR-nr. ansøge på vegne af en anden virksomhed.
Når Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, dvs. en ansøgning, der indeholder alle oplysninger og bilag, som er nødvendige, for at Finanstilsynet kan behandle ansøgningen, så har Finanstilsynet 6 måneder til at behandle ansøgningen.
Vær opmærksom på, at al korrespondance vedr. ansøgningen mellem Finanstilsynet og virksomheden foregår via sikker post (f.eks. e-Boks).
Virksomheder som ansøger for første gang, eller som ansøger på ny, skal ikke indsende særskilt fit & proper-ansøgning. Fit & proper-oplysningerne indgår i selve ansøgningsskemaet for virksomheden. Der skal indhentes straffeattester for alle ledelsesmedlemmer, som skal vedhæftes ansøgningen. Straffeattesten må ikke være mere end 6 måneder gammel, når ansøgningen indsendes.
Virksomhederne skal også udfylde oplysninger i forhold vurdering af kvalificerede ejere, det sker ved at udfylde særskilt skema herom:
Krav til ejere af en finansiel virksomhed
Det er gratis at ansøge om en tilladelse. Det koster en årlig afgift at have tilladelse som ejendomskreditselskab. Læs mere herom i afsnittet om Årlig afgift.